Vane vs. afhængighed: De vigtigste forskelle forklaret

En vigtig forskel på vaner vs. afhængighed er viljestyrke. Hvis nogen kan overvinde deres vane med viljestyrke, er der tale om en adfærd, der kan styres. Viljestyrke skal ikke forveksles med valg. En person, der kæmper med afhængighed, kan have viljestyrke, men hjernen er blevet omkoblet af belønningerne ved den afhængighedsskabende adfærd. At give en afhængighed op kan ikke klares med viljestyrke alene.

For bedre at kunne skelne mellem vaner og afhængighed er det vigtigt at se på hver for sig.

Hvad er en vane?

En vane er et adfærdsmønster, der ofte udføres ubevidst på grund af gentagelse.

Hvordan dannes en vane?

Vanedannelse tager mellem 18 og 254 dage (ifølge en undersøgelse fra 2009*) og dannes typisk i en cyklus med 3 trin:

• Signal

• Adfærd

• Belønning

Det signal er udløseren. Det kan være en følelsesmæssig tilstand, som nervøsitet eller kedsomhed. En udløser kan også være en aktivitet som en fest eller at gå i teatret.

Den adfærd er den egentlige (og efterhånden etablerede) vane. Med de tidligere eksempler: Hvis signalet er nervøsitet, kan den vanemæssige adfærd være »at bide negle«. Tilsvarende, hvis signalet er at gå til fest, kan adfærden være at ryge, mens man drikker.

Den belønning er så den positive fornemmelse fra adfærden.

Tilsammen danner det vaneloopet. Gennem gentagelse bliver vanen ubevidst.

Hvornår kan man danne en vane?

For mange mennesker dannes adfærdsmønstre, mens de er børn. Børn tager sig (typisk) ikke tid til at analysere deres egne handlinger eller tænke over konsekvenserne af dem. Derfor er de meget mere tilbøjelige til at gentage en adfærd eller handling uden at tænke over det. Det præger deres neurale baner og resulterer i ubevidste vaner i voksenlivet.

Det er dog ikke umuligt at danne nye, sunde vaner eller bryde gamle, men det er sværere. Hvorfor? Der er flere grunde, men en afgørende er »chunking.« Når hjernen oplever en ny aktivitet, skaber den en ny hukommelsesgren. Den hukommelsesgren starter svag, men styrkes over tid ved gentagen brug. Hvis aktiviteten fører til beslægtede, men anderledes aktiviteter, dannes der nyere grene (i begyndelsen svage, men styrket med tiden).

Ved gentagne handlinger og adfærd gemmer hjernen til sidst handlingerne flere steder, men også gennem »chunking«. Denne proces samler handlinger. For de fleste er det for eksempel at børste tænder en handling, de ikke behøver at tænke over. At børste tænder er dog som regel en kombination af opgaver, som at skrue hætten af, klemme pasta ud på børsten og børste.

Det er dog en af grundene til, at det kan være særligt svært at danne en ny vane. I modsætning til da vi var yngre, hvor de neurale baner var modne til at blive præget. Som voksne kan det være svært at lære selvstændige opgaver/funktioner, fordi de ikke automatisk chunkes sammen.

Det er også derfor, mange voksne får dårlige vaner, som smelter sammen med nye, gentagne aktiviteter. Et nyt job kan for eksempel give sociale situationer i form af rygepauser eller mulighed for at ryge til fester, mens man drikker.

Rygning kan selvfølgelig føre til nikotinafhængighed, og det bringer os til næste afsnit.

Hvad er en afhængighed?

En afhængighed er en kronisk sygdom , der omkobler hjernens belønnings-, motivations-, hukommelses- og relaterede kredsløb og forårsager tvangsmæssig adfærd trods negative konsekvenser.

Hvordan opstår en afhængighed?

En afhængighed opstår gennem stofbrug eller adfærd (det være sig nikotin, alkohol eller porno), der omkobler hjernens belønningssystem og dets mange funktioner. Disse afhængighedsskabende stoffer omfatter:

• Alkohol

• Marihuana

• Nikotin

• Koffein

• Porno

• Spisning

• Opioider

• Heroin

• Kokain

• Hallucinogener

• Pengespil

• Beroligende midler

• Metamfetamin

• Og mange andre

Enhver aktivitet eller ethvert stof, der omkobler hjernens belønningssystem, kan skabe en afhængighed. Genetik kan selvfølgelig spille en rolle og gøre nogle mere disponerede for at blive afhængige af stoffer. Når det gælder stof- og alkoholafhængighed, kan en person dog blive afhængig, i takt med at vedkommende bliver fysisk afhængig af stoffet.

Stoffer og alkohol har en tendens til at undertrykke eller øge afgørende signalstoffer i hjernen. Det kan sløve stress og angst eller give euforiske rusoplevelser og øget nydelse. Virkningerne af stoffer og alkohol kommer ret hurtigt, og derfor begynder hjernen at få trang til stofferne, mens den gennemfører et hurtigt belønningsloop og tilsidesætter langsigtede belønninger.

Når kroppen bliver afhængig, og tolerancen over for stoffet stiger, skal der mere til for at tilfredsstille belønningssystemet. Det er derfor, en person, der er afhængig, kan bruge alle sine penge på stoffer i stedet for mad og vand. Recovery efter afhængighed kræver ofte mere end viljestyrke – det indebærer struktureret afhængighedsbehandling, ansvarlighed og langsigtet støtte.

Hvad er symptomerne på afhængighed

Symptomerne på afhængighed er:

1. Trang – et stærkt ønske om at bruge stoffet og abstinenssymptomer ved ophør.

2. Vedvarende negative konsekvenser – Svækkelse af dagligdagsfunktioner, manglende evne til at fastholde et job, vedligeholde relationer eller have råd til et hjem.

3. Stoftolerance – behov for mere af stoffet for at opnå den ønskede virkning og på kortere tid.

Med det in mente vender vi tilbage til det oprindelige spørgsmål.

Hvordan adskiller afhængighed sig fra en vane?

Selvom både afhængighed og vaner kræver vedvarende brug, dannes vaner typisk ubevidst, mens afhængighed i starten dannes bevidst.

Vaner præger nye neurale baner, mens afhængighed er resultatet af at ændre mængden af naturligt forekommende stoffer i hjernen.

Man kan opbygge tolerance og afhængighed ved en afhængighed, men ikke ved en vane.

For at bryde en vane er det nok at være bevidst om problemet og have viljestyrken til at omdirigere adfærden. For at bryde en afhængighed kræver det ofte et ophold på rehab efterfulgt af livslange redskaber og formel afhængighedstræning for at holde udløsere og trang fra døren.

Selvom nogle vaner kan være dårlige eller usunde, kan afhængighed føre til varig hjerneskade, traumer og død. I et vist omfang kan en vane være et supplement til, hvem du er (dvs. en adfærd, du har under pres), men en afhængighed kan overmande dig som en parasit. Når du tænker (og taler) med andre om vane vs. afhængighed, så skeln mellem de to, ellers opstår der let misforståelser og forkert vejledning.

Kan en vane udvikle sig til en afhængighed?

En gentagen adfærd, der over tid forstærkes af kortsigtede belønninger, kan gradvist blive mere intens og sværere at styre. Hvis adfærden begynder at forstyrre din dagligdag eller medføre skadelige konsekvenser, kan den være ved at krydse grænsen til afhængighedsskabende adfærd.

En person, der for eksempel begynder at drikke alkohol lejlighedsvist for at slappe af efter arbejde, kan udvikle en rutine. Men hvis denne vanemæssige adfærd eskalerer, for eksempel til at blive en daglig nødvendighed, kan den udvikle sig til en form for stofbrug, der signalerer de tidlige stadier af afhængighed.

Det, der er særligt vigtigt, er selvindsigt. Når du opdager, at en vane bliver svær at stoppe, er det advarselstegn. At holde øje med din adfærd og søge støtte kan forebygge, at vanen udvikler sig til afhængighed.