Alkoholisme og alkoholbrugsforstyrrelse

Hvad er alkoholisme?

Alkoholisme er en ikke-medicinsk betegnelse for en person med et alkoholproblem. Alkoholbrugsforstyrrelse (AUD) er en diagnose, som sundhedsfagligt personale stiller hos personer, der lider af alkoholafhængighed eller afhængighed af alkohol. AUD er en »kronisk, tilbagefaldende hjernesygdom kendetegnet ved tvangsmæssig brug af alkohol, tab af kontrol over alkoholindtaget og en negativ følelsesmæssig tilstand, når man ikke indtager alkohol« NIAAA.NIH.gov.

På baggrund af de genetiske faktorer, der bidrager til at udvikle AUD, og udviklingen af terminologien, følger her en kort tidslinje over alkoholisme.

Hvornår blev alkoholisme identificeret som et problem

I 1819 indførte C.W. Hufeland betegnelsen »dipsomani« (før betegnelsen »alkoholisme«). Dipso kom fra det græske ord, der betød »tørst«. Hufeland brugte det specifikt i forbindelse med alkohol til at beskrive den kroniske trang til drikken.

I 1849 brugte Magnus Huss som den første betegnelsen »alkoholisme« til at beskrive de skadelige og systematiske bivirkninger af alkoholindtagelse.

Alkoholisme som sygdom vs. alkoholafhængighedssyndrom

I 1956 erklærede American Medical Association (AMA) alkoholisme for en sygdom, men i 1979 var Verdenssundhedsorganisationen (WHO) uenig med AMA og slog fast, at alkoholisme var et ufuldkomment begreb, fordi det ikke præciserede lidelsen. Selv medstifteren af Anonyme Alkoholikere sagde, at det var et ufuldkomment begreb: »Vi har aldrig kaldt alkoholisme en sygdom, fordi det ikke er en sygdomsenhed … Vi kaldte det en lidelse eller en plage«. (McGovern, Thomas. Alkoholproblemer i USA: Tyve års behandlingsperspektiv. 2002.)

Som følge heraf valgte WHO betegnelsen »alkoholafhængighedssyndrom« i 1979.

Alkoholisme vs. alkoholbrugsforstyrrelse

I 1980'erne opdelte Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) – den mest anvendte globale standard inden for psykologi og psykiatri – imidlertid »alkoholisme« i »alkoholmisbrug« og »alkoholafhængighed«. Alkoholmisbrug blev defineret som gentagen brug af alkohol trods negative og tilbagevendende konsekvenser. Alkoholafhængighed blev derimod anset for at være alkoholmisbrug, men med ukontrollabel trang og abstinens.

I 2012 udkom DSM-5, og en bemærkelsesværdig ændring var, at alkoholmisbrug og alkoholafhængighed blev slået sammen til én tilstand kaldet »alkoholbrugsforstyrrelse« (AUD) med forskellige sværhedsgrader.

Diagnosticering af alkoholbrugsforstyrrelse

DSM-5 oplistede 11 symptomer forbundet med alkoholbrugsforstyrrelse. Personer får som regel diagnosen AUD, hvis de har oplevet en kombination af disse symptomer inden for de seneste 12 måneder.

1. Følelsen af ikke at kunne begrænse mængden af alkohol, der indtages.

2. At drikke mere end tiltænkt eller at drikke i længere tid end tiltænkt.

3. Sygdom eller ildebefindende som følge af overdreven indtagelse af alkohol.

4. Manglende evne til at koncentrere sig på grund af tanker om at drikke eller lyst til at drikke.

5. At drikke, selvom man er klar over tilbagevendende, negative konsekvenser: helbred, depression, blackouts osv.

6. Tab af job, produktivitet og/eller præstation i skolen.

7. At havne i risikable, farlige eller skadelige situationer på grund af beruselse.

8. Nedsat motivation til at deltage i hobbyer eller aktiviteter, der tidligere blev anset for vigtige.

9. At indtage mere alkohol regelmæssigt på grund af en øget tolerance.

10. At fortsætte med at drikke trods de problemer, det har skabt med venner, familie og relationer.

11. At opleve abstinenssymptomer.

DSM tildeler også den person, der lider af AUD, en sværhedsgrad, fra let til moderat og svær. Hvis du har 2-3 af symptomerne ovenfor i en 12-månedersperiode, betragtes det som let AUD; 4-5 er moderat; 6 eller flere betragtes som svær AUD.