George W. Bush om drikkeri og ædruelighed

George Walker Bush var USA's 43. præsident. I to perioder var præsident George W. Bush øverstkommanderende fra januar 2001 til januar 2009). Det ville være en underdrivelse at kalde præsident Bush polariserende, med rekordhøj og rekordlav opbakning; den startede på 50 % på indsættelsesdagen, toppede på 92 % efter 11. september-angrebene og faldt til 22 % i 2008.

Han lykkedes med at sænke skatterne og forhindre endnu et terrorangreb efter 11. september 2001, men er også blevet kritiseret for at handle ud fra unøjagtige efterretninger og den berygtede »Wall Street-redningspakke«. Uanset politisk tilhørsforhold, uanset succeser og nederlag, udtalte præsident George W. Bush

»At stoppe med at drikke var en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde har truffet. Uden den ville ingen af de andre, der fulgte, have været mulige«

...og han har været ædru siden 1986.

George W. Bush identificerer sig ikke som alkoholiker

Den dag i dag identificerer tidligere præsident Bush sig ikke som alkoholiker. I sine memoirer, Decision Points, starter han med beslutningen om at stoppe med at drikke og nævner kampene. Han siger,

»Jeg ved godt, at jeg er et vanemenneske. Jeg drak for meget, og det begyndte at skabe problemer«

...men præsident Bush bemærkede, at mange andre har brug for rehabiliteringsbehandling eller AA for at blive ædru, mens han selv formåede at stoppe fra den ene dag til den anden. Han følte ikke, at han havde en kemisk afhængighed eller afhængighed, men han fortalte sine døtre at »overdrikkeri [går] i familien.«

Når det er sagt, er hans vej og engagement i ædruelighed noget, som mennesker, der lider af alkoholbrugsforstyrrelse (AUD) kan genkende sig i, da han åbent har sagt: »[A]lkohol var ved at blive en kærlighed, og den begyndte at fortrænge mine følelser for den vigtigste kærlighed – hvis du er far – og det er kærligheden til sine små piger. Faderskab betød ædruelighed fra 1986 og frem.«

Hvornår drak du sidst?

Åbningen af præsident George W. Bushs memoirer lyder: »Det var et enkelt spørgsmål. ›Kan du huske den sidste dag, du ikke tog en drink?‹« Før han blev præsident, svarede Bush indigneret sin kone, før han gennemgik sine drikkevaner den seneste uge, så ugen før, så den seneste måned, og langsomt indså, at han ikke kunne huske en dag, han havde været ædru.

Ligesom mennesker, der kæmper med afhængighed, forsøgte tidligere præsident George Bush at rationalisere sit drikkeri. Han sammenlignede sine vaner med dem, han vidste var fulderikker, og følte ikke, at han hørte til i samme lejr. Han var ædru om dagen og drak aldrig på arbejde, og der var som regel en grund til at drikke hver dag (enten et tirsdagsritual, en vellykket arbejdsdag, en fejring med venner osv.), men han kunne ikke pege på en tør dag og indrømmede

»drikkeriet var blevet en vane.«

En 10'er eller et røvhul?

»Da jeg var ung og uansvarlig, var jeg ung og uansvarlig.«

–Præs. George W. Bush

I 1976 blev George W. Bush standset og bødeforlagt for spritkørsel.

Han bestred ikke sigtelserne, og heldigvis kom ingen til skade, men det er et bemærkelsesværdigt øjeblik i hans historie. Selvom ingen kom til skade, følte præsident Bush, at det påvirkede hans rolle som far – det undergravede hans formaninger om sikker kørsel – og dengang mente han, at det kostede ham valget.

For mange er det øjeblik, retssystemet bliver involveret (selv ved en forholdsvis lille bøde), øjenåbneren til at blive ædru, eller i det mindste til at indse, at der er et problem. Det siger sit, at selvom præs. George W. Bush fik en sag for spritkørsel i 1976, stoppede han først med at drikke 10 år senere.

For præsident Bush indtraf bunden i stedet ved en familiemiddag. Det var ikke et juridisk opgør, og det skete ikke i fuld offentlighed, men for den tidligere præsident var det øjeblikket, hvor han indså, at drikkeriet var et problem og et symptom på egoisme. For virkelig at forstå omfanget er det vigtigt at forstå følgende om den 43. præsident.

Tidligere præsident George W. Bush elskede sin far, elsker sin mor højt og har den største kærlighed, tillid og respekt for sin kone, Laura. Disse værdier har været tydelige i Bushs karakter både før hans tjeneste og længe efter.

Præs. George W. Bush talte om den kritik, han fik i embedet, og hvordan

»det var meget sværere at være præsidentens søn og se min far blive kritiseret, end at være præsidenten … at se ham blive fremstillet forkert gjorde virkelig ondt.«

Det, at George W. Bush bekymrer sig så dybt om sin familie, er det, der får hans bund – hans erkendelse af, at han havde et problem – til at give mening. Præs. Bush skriver,

»Vi havde et mundheld i West Texas: ›I går aftes troede han, at han var en 10'er, men i virkeligheden var han et røvhul.‹ Jeg kan lide at spøge, men alkohol har en evne til at forvandle en spøg eller et drilleri til et stik eller en fornærmelse.«

Til en middag hos den tidligere præsidents forældre havde George W. Bush drukket for meget og vendte sig mod en attraktiv, nær veninde af forældrene og spurgte: »Så, hvordan er sex efter halvtreds?« Det blev mødt med total tavshed og lynende blikke fra hans mor og kone. Dagen efter blev Bush selvfølgelig mindet om, hvad han havde sagt, og han følte øjeblikkelig fortrydelse og spurgte sig selv: »[er] det virkelig sådan, jeg vil leve mit liv?«

Mødet med Billy Graham

Selvom familierne Bush og Graham havde haft en relation i årtier, var det i 1985, at George W. Bush stillede en række dybe spørgsmål, som ændrede den måde, han (tidligere præsident Bush) så på sin tro på Gud. George W. Bush kunne lide Bibelen, fordi han mente

»ved at læse Bibelen [kunne den] gøre mig til et bedre menneske,«

men Graham forklarede, at selvom det er en ædel følge, er det ikke rigtig pointen. Pointen med Bibelen var Kristus, ikke selvet.

Det begyndte ikke kun at ryste og opløse den »overfladiske« tro, George W. Bush havde haft, men han indså også noget andet dybtgående ved dette møde.

»Da Billy begyndte at svare på spørgsmål … var jeg i gang med mit tredje glas vin, efter et par øl før middagen. Billys budskab havde overdøvet alkoholen.«

Den erkendelse hjalp George W. Bush på flere niveauer. For det første indså han, at han havde læst Bibelen for at blive et bedre menneske, hvilket på en måde var egoistisk. For det andet, selvom han allerede var et religiøst menneske, udfordrede og ændrede det præsidentens syn på tro og på, hvad det vil sige at være kristen. At et budskab om Gud kunne overdøve hans fulderus, havde en særdeles ædruende virkning – så meget, at han begyndte at tage bibelundervisning og virkelig studere den tekst, han havde fulgt i 39 år.

Ædru siden 1986

På sin 40-årsfødselsdag fejrede tidligere præsident George W. Bush med sin kone og deres to nære venner. De skålede for helbred, lykke og familie, betalte regningen og sluttede aftenen. Næste morgen havde præs. Bush tømmermænd og tog en løbetur for at svede giften fra aftenen før ud.

Efterhånden som aftenen før blev klarere, gik han tilbage til hotelværelset for at sige til sin kone: »Jeg [vil] aldrig tage en drink mere.« Han indrømmer, at det ikke så ud til, at Laura troede ham, da han havde sagt det samme før uden at holde det, men han troede, at det denne gang ville holde, fordi han lavede forandringen indefra.

I løbet af en uge var tømmermændene et svindende minde, og »fristelsen til at drikke blev intens. Min krop hungrede efter alkohol«, så han begyndte at løbe mere og erstatte sprutten med slik (især chokolade). Da hans kone, Laura, så, at han mente det alvorligt, blev hun mere og mere støttende og opmuntrede ham til at holde sig på den vej og stå imod trangen. Ikke overraskende havde George W. Bush det svært til fester og sammenkomster,

»i starten var det hårdt at se andre nyde en cocktail eller en øl … men det at være den ædru fyr hjalp mig til at indse, hvor tankeløs jeg må have lydt, når jeg drak. Jo mere tiden gik, desto mere følte jeg, at momentumet var på min side. Ikke at drikke blev en vane i sig selv – en jeg var glad for at beholde.«

George W. Bush blev ædru i 1986, dagen efter sin 40-årsfødselsdag. Han ser ikke bort fra de fire årtier før ædrueligheden; han erkender, at de er en del af ham, en del der lærte ham vigtige værdier, moral og lærdomme. Præsidenten har imidlertid været forpligtet til aldrig at drikke igen for sin families skyld (sine døtre og sin kone) og lovede ikke at være egoistisk, men at søge en dybere form for tro.

Den tidligere præsident bliver ved med at holde sig beskæftiget, blandt andet med at skrive og male, og han har åbent sagt, at hans liv ikke defineres af hans præsidentperiode (han gjorde tjeneste, men hans tid er ikke ovre endnu). På mange måder kan hans erfaringer med alkohol spejles i hans 8 år som præsident – fulde af op- og nedture. Det kommer især til udtryk i hans egne ord, når han reflekterer over, hvad han mener, hans præsidentperiode betød, eller (potentielt) vil betyde i fremtiden:

»Tidens gang lader lidenskaber køle af, resultater træde tydeligere frem, og forskere sammenligne forskellige tilgange … Jeg har gjort mit bedste for at skrive om de beslutninger, jeg traf rigtigt, dem jeg traf forkert, og hvad jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg fik chancen. Som præsident er der ingen omgange. Du er nødt til at gøre det, du mener er rigtigt, og tage konsekvenserne.«

Tidligere præsident George W. Bush kan være en splittende politisk figur, men for alle, der kæmper med ædruelighed, er han en ubestridt inspiration. Det kan tage 40 år at komme på rette spor, men der er ingen grænse for, hvad du kan blive.