Medicin mod sukkerafhængighed

Vidste du det? Ifølge forskere kan medicin, der bruges til at behandle nikotinafhængighed, også bruges til at behandle sukkerafhængighed. 

Vi kan reducere sukkerforbruget drastisk ved at behandle sukkertrang på samme måde, som vi behandler andre kemiske afhængigheder. Set i det lys virker det lige så absurd at holde op med kage og sodavand uden hjælp som at holde op med cigaretafhængighed eller at holde op med kokain kold tyrker.

Medicin mod sukkerafhængighed: Kan medicin bruges til at behandle sukkerafhængighed? 

Med stigende forekomst af fedme verden over og et højt sukkerforbrug som synderen har forskere ledt efter måder at vende udviklingen på.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyser, at 1,9 milliarder mennesker verden over er overvægtige. Omkring 600 millioner har fedme.

Men det handler ikke om viljestyrke. Sukker aktiverer hjernens lyst- og belønningscentre på samme måde som afhængighedsskabende stoffer. Det gælder blandt andet kokain, nikotin og morfin. 

Desuden vil rusen fra sukker, ligesom narkotisk rus, aldrig føles lige så god som første gang. Hvis du bliver ved med at give efter for sukkertrangen, falder dit dopaminniveau. Det kræver, at du indtager mere sukker for at opnå den samme skønne følelse.

Forskere har desuden opdaget, at kunstige sødestoffer påvirkede rotter på samme måde som sukker. Det tyder på, at selv kunstigt sødet mad kan gøre det svært at stoppe vanen og finde en kur mod sukkerafhængighed. 

Tilsat sukker indeholder tomme kalorier, som kan bidrage til vægtøgning og øge risikoen for kroniske sygdomme som type 2-diabetes, hjertesygdom og flere lidelser. Kunstige sødestoffer kan også få dig til at tage på ved at nære dit sødsug og forstyrre de gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet.

Heldigvis findes der flere slags medicin mod sukkerafhængighed. Vi gennemgår dem nærmere i næste afsnit.

Medicin mod sukkerafhængighed 

Overdrevent sukkerindtag er vist at føre direkte til vægtøgning. Det er også bevist, at det hæver dopaminniveauet i hjernen. Dopamin styrer belønnings- og lystcentrene, på samme måde som mange andre rusmidler som cigaretter, kokain og morfin.

Langvarigt sukkerindtag giver også den modsatte effekt, et fald i dopaminniveauet. For at opnå den samme belønning indtager folk mere sukker.

Eksperter har også fundet, at personer, der fortsætter med at indtage store mængder sukker og overspise ind i voksenlivet, ud over en øget risiko for vægtøgning kan opleve neurologiske og psykiske følger, der ændrer humør og motivation.

Eksperter siger også, at FDA-godkendte lægemidler som vareniclin, et receptpligtigt lægemiddel der sælges under mærkenavnet Champix og behandler nikotinafhængighed, kan virke på samme måde, når det gælder sukkertrang. 

Vareniclin virkede som en modulator af neuronale nikotinreceptorer. Desuden havde andre lægemidler som mecamylamin og cytisin lignende virkning.

Abstinens efter langvarig udsættelse for sukker, som kokainabstinens eller metamfetaminabstinens, kan føre til dopaminubalance. Det kan også være lige så hårdt som at gå kold tyrker. 

Selv om der er brug for mere forskning, tyder resultaterne på, at FDA-godkendte nAChR-lægemidler kunne være et nyt behandlingsalternativ mod fedmeepidemien.

Kort fortalt omfatter medicin mod sukkerafhængighed vareniclin, mecamylamin og cytisin. 

Symptomer på sukkerafhængighed 

Overvejer du, om du har brug for medicin mod sukkerafhængighed? Her er de symptomer på sukkerafhængighed, du bør være opmærksom på:

1. Du har trang til salt mad. 

Trang til salt er ét symptom på, at kroppen ikke får den næring, den har brug for. Det er overraskende udbredt blandt sukkerafhængige, som ofte mangler vigtige næringsstoffer. 

Hvis du spiser sukkerholdige snacks jævnligt, får du sandsynligvis ikke nok af de gavnlige proteiner og fedtstoffer, kroppen har brug for. 

2. Du har altid trang til søde sager. 

Efter en omgang sukker-overspisning falder blodsukkeret, fordi insulin skubber sukkeret ind i cellerne for at forhindre skade. Det fald får blodsukkeret til at synke og giver dig lyst til at spise mere.

3. Du spiser søde sager, selv når du ikke er sulten. 

Har du lige spist en kæmpestor frokost, men stadig har plads til et stort stykke kage? 

At ty til søde sager, når du ikke er fysisk sulten, er tegn nummer ét på, at du har en afhængighed. 

4. Du prøver at holde op og får usædvanlige symptomer. 

Sukkerafhængighed er en adfærdsafhængighed. Når du vænner dig til at få sukker efter måltider eller på bestemte tidspunkter af dagen, kan kroppen vise tegn på ubehag eller abstinens, når du stopper eller afbryder din sukkerrutine. 

5. Du har brug for stadig mere sukker for at tilfredsstille trangen. 

Der kan udvikles tolerance over for søde sager over tid, præcis som ved anden afhængighedsadfærd eller rusmidler. 

Ønsket om mere for at tilfredsstille trangen tyder på sukkerafhængighed. 

Til at begynde med er én kugle is nok til at stille trangen. Men efterhånden som sukkerafhængigheden vokser, skal du bruge mere og mere for at få dit kick. 

6. Du skjuler din sukkervane. 

Nogle, der har sukkerafhængighed, er klar over, at de overspiser eller binge-spiser sukker.

I stedet for at finde strategier til at mindske indtaget skjuler de det. At komme med undskyldninger eller indgå aftaler med dig selv om søde sager tyder også på, at du har sukkerafhængighed. 

Husk, at ingen gemmer broccoli i skabet. Så hvis du gemmer eller sniger dig til søde sager, har du sandsynligvis sukkerafhængighed. 

Konklusion 

Det virker ikke at spise sukker for at trøste dig selv. Det gør kun, at du risikerer at udvikle sukkerafhængighed. Heldigvis findes der medicin mod sukkerafhængighed. Det rette støttesystem og en ædruelighedsapp som I Am Sober kan også hjælpe.