Hårtrækningsforstyrrelse: Symptomer, årsager og behandling

Vi håndterer alle stress på flere måder. For mennesker med trikotillomani eller hårtrækningsforstyrrelse omfatter det en overvældende trang til at trække deres eget hår ud. Over tid fører gentagen hårtrækning til skaldede pletter og endnu større følelsesmæssig belastning.

Men hvad er en hårtrækningsforstyrrelse egentlig? Hvad er symptomerne og årsagerne? Findes der behandlinger?

I denne artikel taler vi om hårtrækningsforstyrrelse, dens symptomer, dens risici, og hvordan du kan komme dig over den. 

Hvad er trikotillomani eller hårtrækningsforstyrrelse? 

Trikotillomani (TTM) er en psykisk lidelse kendetegnet ved et overvældende behov for at trække sit eget hår ud. Forskning tyder på, at 0,5 til 2 % af befolkningen lider af denne tilstand. 

I barndommen fokuserer dem med hårtrækningsforstyrrelse på at trække håret ud fra hovedbunden. De holder sig desuden som regel til ét eller to områder.

Personer med TTM eller hårtrækningsforstyrrelse begrænser dog ikke hårtrækningen til hovedbunden. De trækker også hår fra andre steder som øjenvipper, armhuler og øjenbryn. Over tid fører overdreven hårtrækning til skaldede pletter.

Trikotillomani eller hårtrækningsforstyrrelse udvikler sig typisk i teenageårene. Den kan dog også udvikle sig hos små børn. 

Når symptomerne viser sig, kan de fortsætte i mange år helt ind i voksenalderen. Hårtrækningsforstyrrelse rammer drenge og piger lige ofte i barndommen. I voksenalderen rammer den dog oftere kvinder.

Symptomer på hårtrækningsforstyrrelse 

Her er tegn og symptomer på trikotillomani eller hårtrækningsforstyrrelse:

● Gentagen hårtrækning fra ethvert område med hår, herunder øjenvipper, øjenbryn og armhuler

● En følelse af spænding, inden du trækker håret ud

● En følelse af nydelse, efter du har trukket håret ud

● En følelse af spænding, når du forsøger at modstå hårtrækning

● Hårtab, skaldethed eller tyndere hår

● Præference for bestemte hårtyper

● En forkærlighed for de rutiner, der følger med hårtrækning 

● Tygning, bid eller spisning af det udtrukne hår

● Leg med det udtrukne hår

Mange med denne forstyrrelse piller også i huden. De bider også negle eller tygger huden på læberne. Nogle gange trækker de hår ud af legetøj, kæledyr eller andre ting som tøj og tæpper. 

Derudover trækker dem, der lider af trikotillomani, typisk hår i det skjulte. De skjuler også problemet for andre.

For mennesker med hårtrækningsforstyrrelse kan hårtrækning desuden være:

● Fokuseret. Nogle trækker bevidst hår for at lindre stress eller spænding. De kan for eksempel trække hår for at komme over trangen til at trække hår. Nogle skaber også ritualer omkring hårtrækning, som at tygge, bide, spise eller børste det udtrukne hår.

● Automatisk. Nogle trækker hår uden at være bevidste om det. De gør det automatisk, mens de laver noget andet, for eksempel ser film eller læser. 

I nogle tilfælde har mennesker både fokuseret og automatisk hårtrækning. Hvad der sker, afhænger som regel af deres humør og situation. 

Årsager til hårtrækningsforstyrrelse 

Disse faktorer øger sandsynligvis risikoen for at have hårtrækningsforstyrrelse:

1. Genetik 

Genetik kan spille en nøglerolle i udviklingen af hårtrækningsforstyrrelse. Trikotillomani opstår sandsynligvis hos dem, der har et familiemedlem med forstyrrelsen. 

2. Alder 

Hårtrækningsforstyrrelse udvikler sig som regel før eller i de tidlige teenageår – oftest mellem 10 og 13 år. Den udvikler sig ofte til et livslangt problem. Spædbørn har også tendens til at trække hår, men det er som regel milde tilfælde. Det går også ofte over af sig selv.

3. Andre lidelser 

Mennesker, der lider af hårtrækningsforstyrrelse, kan også have andre lidelser som tvangslidelse (OCD), depression eller angst. 

4. Stress 

Ekstremt belastende hændelser kan også udløse trikotillomani hos nogle. De trækker ofte hår for at opleve lindring i sådanne situationer. 

Behandling af hårtrækningsforstyrrelse 

Selvom langt flere kvinder end mænd får behandling for hårtrækningsforstyrrelse, kan det tilskrives, at kvinder oftere søger lægehjælp. I den tidlige barndom synes drenge og piger at være lige berørt af forstyrrelsen.

Behandlingsmuligheder har dog hjulpet adskillige med at mindske hårtrækningen eller stoppe den helt. Behandlinger af hårtrækningsforstyrrelse eller trikotillomani omfatter:

1. Træning i vanereversering 

Denne adfærdsterapi er den primære behandling af hårtrækningsforstyrrelse. Under træning i vanereversering lærer du at genkende situationer, hvor du sandsynligvis vil trække hår. Derefter lærer du at erstatte det med andre handlinger. 

Du kan for eksempel klemme en stressbold for at stoppe trangen eller holde hånden væk fra håret. Andre terapiformer kan bruges sammen med træning i vanereversering.

2. Kognitiv terapi 

Denne type terapi hjælper dig med at identificere og undersøge forvrængede forestillinger om hårtrækning. Når I kender sådanne forestillinger, kan du og din terapeut finde måder at overvinde dem på.

3. Accept- og commitmentterapi 

Accept- og commitmentterapi hjælper dig med at acceptere dine trange til at trække hår. På den måde kan du rumme dem uden at handle på dem. Med tiden vil du kunne leve et ædru liv uden farerne ved overdreven hårtrækning. 

Konklusion 

Ubehandlet fører hårtrækningsforstyrrelse til væsentlig psykosocial dysfunktion. I sjældne tilfælde kan den føre til livstruende problemer. 

Brug af en ædrueligheds-app som støtte og terapier, der hjælper med andre psykiske problemer, som ofte er forbundet med hårtrækning, såsom depression, angst eller stofmisbrug, er afgørende dele af behandlingsplaner.