Processen med tilbagefald og bedring

»Tilbagefald er en del af bedringsprocessen.« Vi har alle hørt den sætning før, ikke? Nogle af os har endda sagt den selv, men hvad betyder den? Betyder det, at vi skal forvente at få tilbagefald? Aktivt sigte efter at få tilbagefald? Tæller det som nederlag eller fremgang, fordi det er »en del af processen«? Hvis jeg ikke får tilbagefald, betyder det så, at jeg går glip af et vigtigt stadie i bedringen? Nej, absolut ikke.

Er sætningen bare noget, venner og familie fandt på for at dæmpe »skyld«-stødet over for afhængige? Med andre ord, er det en beroligende frase, der bare skal forhindre afhængige i at miste kontrollen igen? Det er sandsynligvis en del af det, men bestemt ikke hele forklaringen.

At sige, at tilbagefald er en del af bedringen, er lidt misvisende. Ædruelighed er at afholde sig fra alkohol eller det rusmiddel, du bruger. Et tilbagefald for en ædru person betyder at bruge de stoffer og den alkohol. Det betyder at tilbagefald er det stik modsatte af ædruelighed, så at sige, at det ene er en del af det andets proces, giver ikke meget mening; det er næsten som at sige, at »at droppe ud af medicinstudiet« er en del af processen med at blive læge.

Så hvorfor bruger vi sætningen overhovedet?

For selvom de to begreber (tilbagefald og bedring) udelukker hinanden, er sætningen ikke forkert. De fleste, der er ædru – og har været ædru i mange år – har fået tilbagefald på et eller andet tidspunkt. Tilbagefaldet fungerede imidlertid som en påmindelse for afhængige i stedet for et skråplan ind i afhængighed. Blandt dem, der får tilbagefald, kommer mange stærkere tilbage. Ja, de nulstiller deres ædruelighedsdato, men deres hjernekemi har opnået en balance, og de ser ikke længere tilbage på tiden med stoffer som en positiv oplevelse.

Men betyder det, at du skal have tilbagefald for at komme i bedring? Nej, og hvis du får tilbagefald, skal du ikke bebrejde dig selv eller skamme dig; forstå, hvad du gjorde, og gå videre.

Stop med at drikke, start med noget andet

Hver afhængig ønsker, at sygdommen kunne helbredes, men det kan den ikke. At blive ædru er ikke noget, der er »færdigt«; det fortsætter som en livslang kamp. Og det er det, der menes med »tilbagefald er en del af bedringsprocessen«. I løbet af livet vil du få det svært, føle dig alene eller se tilbage på »de gode gamle dage« med rosenrøde briller. De faktorer kan føre til tilbagefald.

Hvis du kunne afholde dig helt og bare holde dig ædru, ville dit liv være meget lettere, men det går næsten aldrig sådan. Når det er sagt, er der forskel på et tilbagefald, der ødelægger din fremgang og kommer ud af kontrol, og et tilbagefald, der skyldes et øjebliks svaghed og sætter dig tilbage på vejen mod ædruelighed.

Hvis tilbagefaldet fører til et fuldstændigt fald tilbage i en rutine med stoffer og alkohol, er mange læger og ligesindede enige om, at den person ikke var klar til at blive ædru endnu. For dem, der får tilbagefald og i stedet for at synke tilbage i gamle vaner vender tilbage til ædrueligheden med ny motivation, er den fremgang, de har gjort, imidlertid ikke gået tabt i et tilbagefald – den er blevet styrket.

Det er alt for almindeligt, at folk ser tilbage på »de gode gamle dage« – med vægt på »gode«. Vi har alle haft et måltid eller en lækkerbisken, vi husker, at vi elskede som børn, men smager det som voksen og opdager, at det slet ikke er så godt, som vi huskede. På en måde er et tilbagefald sådan, hvor hjernen fortæller os, hvad vi har brug for, og vi giver efter. Men hvis du har overbevisning og er indstillet på at holde dig ædru denne gang, kan et tilbagefald være den katalysator, der får dig til at forny din dedikation med ny iver.

Brug en ædruelighedstæller til at beregne

Talrige studier har knyttet længden af afholdenhed til bedring, helbred og tilbagefald. Det, de har fundet, er at personer, der har været ædru i længere tid, har tendens til at få færre tilbagefald. For eksempel er personer, der har været ædru i mindre end et år, mere tilbøjelige til at få tilbagefald. Faktisk vil to ud af tre voksne få tilbagefald, hvis de har været ædru i under et år.

Samtidig stiger bedringsraten for personer, der kommer over et år med ædruelighed, til over 50 %. (NIH, 2007). Det er en betydelig forskel, især når man tager med, at 90 % af personerne i bedring oplevede »mindst ét mildt til moderat fejltrin« (Psychology Today, 2012).

Med andre ord, selvom de er modsætninger, ser det ud til, at »tilbagefald« er uløseligt forbundet med manges »bedring«, men ikke alles. Og selvom du altid bør sætte ud med intentionen om at holde dig ædru på ubestemt tid, sker tilbagefald, og det betyder ikke, at du bare skal give op. Ofte lærer vi mere af vores fejl og nederlag, end vi gør af vores succeser. Vi søger ikke at fejle, men vi lader os heller ikke tynge af det; vi ser, hvad vi kan lære af et nederlag, vokser og bliver bedre.

At bruge en ædruelighedstæller-app (som I Am Sober) kan hjælpe dig med at fortsætte med at afholde dig fra at drikke eller begynde at indse, at der er et problem. En ædruelighedstæller er mere end blot at tælle måneder, uger, dage og timer; det er en fuld kalender, der kan vise dig, hvor længe der gik mellem tilbagefaldene. Hvis du for eksempel begynder at lægge mærke til, at afstanden mellem tilbagefaldene bliver kortere, kan det være, at du skal tænke din strategi og/eller støttegruppe igennem for at blive ædru. Hvis du derimod ser en anden tendens, at du holdt ud i 7 dage, så 24, så 90, kan du se din fremgang og begynde at forstå, hvordan din bedring er blevet bedre trods tilbagefaldene.

Husk, at stoffer og alkohol påvirker din hjerne. Ikke kun din dømmekraft og adfærd, men også den kemiske balance. Ved at vælge at blive ædru vælger du at overskrive din hjerne. Og at overskrive en vane er lige så svært som at starte en ny. Tænk bare på, hvor mange nytårsforsætter der bliver brudt i løbet af januar. Det er ikke nemt at omskrive hjernen, men det, disse studier viser, er, at det bliver lettere med tiden.