Sådan håndterer Danielle Radcliffe ædruelighed

»Jeg forandrer mig, når jeg er fuld. Jeg er en af dem, der forandrer sig… Der er noget i ethvert menneske, der drikker på en måde, som tydeligvis ikke er godt for dem, noget der tiltrækkes af det kaos.«

Hvis du skulle gætte, hvem der har sagt det her, ville du nok sige »en alkoholiker«. Harry Potter ville sandsynligvis være den sidste, du gættede på. Citatet stammer imidlertid fra den britiske skuespiller Daniel Radcliffe, som spillede troldmandsdrengen Harry Potter i den ikoniske filmserie.

Siden 2001 har Daniel Radcliffe været et kendt navn. Vi har set ham vokse fra en spinkel 12-årig dreng til en smuk 22-årig mand i Harry Potter-filmene. Det er ingen hemmelighed, at kendisser ofte kæmper med rusmiddelproblemer. Vi har alle været vidne til den lange liste af A-listeskuespillere og musikere, der har kæmpet med en eller anden form for rusmiddelproblem, fra Robert Downey, Jr. til Amy Winehouse. De fleste fans var dog chokerede over at erfare, at den ungdommelige Radcliffe også hørte til i den kategori.

Daniels tidlige liv

Daniel Radcliffe blev født den 23. juli 1989. Fra det øjeblik han kunne tale, var Daniel Radcliffe bestemt til at blive skuespiller. Både hans mor Marcia og hans far Alan var selv barneskuespillere, som fortsatte med at arbejde i underholdningsbranchen som voksne. Hans mor blev castingagent, og hans far blev litteraturagent med fokus på at hjælpe skuespillere med at få bogaftaler. Trods deres tilknytning til branchen var de begge imod, at den unge Radcliffe skulle blive skuespiller. Til deres store ærgrelse fortalte han dem allerede som 5-årig, at hans drøm var at komme på det store lærred. Radcliffes forældre lod ham spille i skoleforestillinger, men frarådede ham at tage professionelle roller. Den unge Daniels passion for skuespil vandt dem dog til sidst over.

Radcliffes første skridt ind i den professionelle skuespilverden kom, da han som 10-årig blev castet som den unge David Copperfield i BBC Ones filmatisering af den populære Charles Dickens-roman af samme navn. Kort efter blev han castet i spionthrilleren Skrædderen fra Panama med Pierce Brosnan og Jamie Lee Curtis. Inden filmen overhovedet var udkommet, blev han kontaktet af filmproducenten David Heyman. Heyman var overbevist om, at Radcliffe ville blive den perfekte Harry Potter, og insisterede på, at han skulle til audition. Hans forældre var skeptiske, men besluttede alligevel at lade auditionen finde sted. Det, der skulle have været en enkelt audition, blev til otte måneders auditions, og Radcliffe fik til sidst tilbudt rollen som Harry Potter.

Da hans forældre desværre fandt ud af, at filmen ville blive en serie i seks dele og kræve, at Radcliffe flyttede til Los Angeles for at filme, satte de foden ned. De ville ikke have, at deres søn skulle miste sin barndom. De anede ikke, hvor stor en succes Harry Potter-franchisen ville blive. Warner Bros. forhandlede med Radcliffe-familien og fik dem til sidst til at underskrive en kontrakt på to film, der skulle optages i Storbritannien. Som vi alle ved, blev kontrakten senere forlænget, så Daniel Radcliffe kunne spille hovedpersonen Harry Potter gennem hele filmseriens otte dele.

Opvokset i rampelyset

Da den første Harry Potter-film, Harry Potter og De Vises Sten, havde premiere i 2001, blev Radcliffe berømt over natten. Både fans af Harry Potter-bøgerne og filmanmeldere verden over roste Radcliffe for hans portræt af den forældreløse troldmand Harry Potter. Filmen indspillede næsten 1 milliard dollar på verdensplan. Bare et år senere udkom Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Den var lige så stor en økonomisk succes som De Vises Sten og fik lige så meget ros. De resterende Harry Potter-film udkom mellem 2004 og 2011: Harry Potter og Fangen fra Azkaban (2004), Harry Potter og Flammernes Pokal (2005), Harry Potter og Fønixordenen (2007), Harry Potter og Halvblodsprinsen (2009), Harry Potter og Dødsregalierne – Del 1 (2010) og Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2 (2011).

Det er ingen hemmelighed, at Radcliffe ikke bare nød at spille rollen som Harry Potter, men også at tilbringe tid med sine medskuespillere Rupert Grint og Emma Watson. I utallige interviews har han talt varmt om den kærlighed, han har til sin figur og til hele holdet bag Harry Potter-franchisen:

»Jeg prøver på en måde at læse bøgerne, når de udkommer, uden at tage stilling og uden at have besluttet mig, men faktum er, at da jeg læste den sjette, ›Harry Potter og Halvblodsprinsen‹, var der passager, hvor jeg tænkte: ›Gud, det ville jeg elske at spille, fordi det er så godt.‹«

»Jeg synes, Harry Potter er meget vigtig. Alle de muligheder, jeg får resten af mit liv, ville jeg ikke have fået, hvis det ikke var for Harry Potter. Og det ville være toppen af utaknemmelighed, hvis jeg nogensinde var andet end stolt over at være forbundet med de her film.«

Selvom Radcliffe har været meget åbenmundet om sin taknemmelighed over Harry Potter-filmene, har han været lige så bestemt på, at det er et kapitel, han gerne vil holde lukket. Seriens forfatter J.K. Rowling måtte faktisk love Radcliffe, at hun ikke ville skrive flere Harry Potter-bøger, for at sikre, at Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2 ville blive afslutningen på filmfranchisen.

Radcliffe har gennem årene ofte sagt, at det at være Harry Potter var en fantastisk oplevelse, men at han gerne vil udforske flere muligheder. Selv om han nyder at være forbundet med serien, håber han med tiden at blive kendt som »Daniel Radcliffe, skuespilleren« frem for »Daniel Radcliffe, ham der spillede Harry Potter«. Da optagelserne til den sidste del af Harry Potter-franchisen var færdige, tog Radcliffe flere forskellige roller både i film og på Broadway. Før han kunne lægge den ikoniske Harry Potter-serie bag sig, måtte han dog konfrontere nogle dæmoner.

Han indser, at han har et problem

Selvom han tilbragte hele sin ungdom og de tidlige voksenår i rampelyset, formåede Radcliffe at undgå vilde skandaler. Mens andre unge kendisser som Lindsay Lohan og Paris Hilton var berygtede for deres rusmiddelfyldte eskapader, var Radcliffe det modsatte. Paparazzi fangede ham aldrig i at drikke som mindreårig, og han bevarede altid et image som »den rare fyr«. Den dag i dag er de eneste nyhedsartikler, du finder om en beruset Daniel, fra hans fødselsdage.

Paparazzi spottede Radcliffe, da han snublede beruset hjem sammen med sine forældre efter sin 18-års fødselsdagsfest. Nogle jokede med, at skuespilleren festede med sine forældre, mens andre kommenterede, hvor fuld han var. Når det er sagt, var det kun hans 18-års fødselsdag, så kun få var for alvor bekymrede for hans drikkeri. Radcliffe kom i overskrifterne igen, da billeder fra hans 21-års fødselsdag i Sankt Petersborg i Rusland dukkede op. Radcliffe var uden tvivl stangstiv, men han så ud til at have det sjovt.

Journalister og paparazzi har fanget Radcliffe fuld eller i feststemning et par gange, men hans eskapader vakte ingen alarm. Ingen, der kender Radcliffe personligt, har nogensinde talt åbent om, at han skulle have et drikkeproblem. Bag kulisserne skete der imidlertid langt mere, end de fleste vidste.

Daniel Radcliffe stoppede angiveligt med at drikke for første gang i 2010, efter at optagelserne til den sidste Harry Potter-film var færdige. Det viste sig, at Radcliffe i flere scener i de sidste Harry Potter-film enten havde tømmermænd eller stadig var fuld fra aftenen før. Som Radcliffe selv siger: »Jeg kan pege på mange scener, hvor jeg bare er væk. Død bag øjnene.« Han hævder, at han aldrig drak på settet, men at hans drikkeri helt sikkert påvirkede hans skuespil. Hvis du undrer dig over, hvorfor så få vidste noget om hans alkoholmisbrug, siger han med rette: »Folk med den slags problemer er meget dygtige til at skjule det.«

Du spørger måske dig selv, hvorfor en så rig, succesfuld og underholdende person som Daniel Radcliffe begyndte at misbruge alkohol. Han peger på det at vokse op i rampelyset som den vigtigste årsag:

»I mit tilfælde var den hurtigste måde at glemme, at man blev kigget på, at blive rigtig fuld. Så når man bliver rigtig fuld, bliver man klar over, at ›Åh, folk kigger mere nu, fordi jeg er ved at blive rigtig fuld, så jeg burde nok drikke mere for at ignorere det mere.‹«

Én ting er sikkert: Daniel Radcliffe har en måde med ord. Hans oplevelse er den samme, som mange unge stjerner går igennem. Forskellen? Han erkendte problemet tidligt og trak sig selv ud. I interviews har Radcliffe givet sine nære venner og familiemedlemmer æren for at have lagt mærke til hans alkoholmisbrug. Han har fortalt interviewere, at han fik blackouts, når han drak, og ikke kunne huske, hvad der var sket. Han faldt i søvn og vågnede om morgenen med en masse sms’er fra venner, der spurgte, om han havde det godt, uden at han kunne huske noget som helst fra natten. Det, han angiveligt havde sværest ved at sluge, var dog, at han ikke kunne tage vare på sig selv, når han drak for meget – hvilket han tilsyneladende gjorde, hver gang han drak. Han har sagt, at han blev den, der »skulle passes på«, og det blev en byrde for hans venner.

Radcliffe blev ædru første gang som 22-årig i 2010. Han har ikke sagt meget om, hvordan han blev ædru, men hans ædruelighed var aldrig nogen hemmelighed. Hans første forsøg på ædruelighed varede dog kun to korte år. I 2012 blev han angiveligt smidt ud af en bar i New York for at have drukket for meget og slås. I 2013 gav han ædrueligheden en ny chance, og han har været ædru lige siden.

I et interview i februar i år indrømmede Radcliffe, at »det tog nogle år, og det tog et par forsøg«, men at han nu er ædru og evigt taknemmelig.

Livet i ædruelighed

Radcliffe holder sig ikke tilbage, når han taler om sit liv i ædruelighed. Mange interviewere har gennem årene spurgt ham om hans drikkeri, fordi det er svært at tro, at den søde, unge Harry Potter kunne udvikle et drikkeproblem. Sandheden om alkoholisme, som vi ofte har talt om på denne hjemmeside, er, at den ikke diskriminerer. Du kan have haft en vidunderlig barndom, aldrig have manglet penge som voksen og have været omgivet af vidunderlige mennesker. Alkoholisme er en sygdom. Den er ligeglad med din race, dit køn eller din status.

Mange undrer sig over, hvordan Daniel Radcliffe »slog« sit drikkeproblem. Sandheden er, at enhver alkoholiker i bedring kun er én drink fra at vende tilbage til et aktivt alkoholmisbrug. Radcliffe er i høj grad klar over det. Han sagde engang:

»Hvor gerne jeg end ville være en person, der går til fester, tager et par drinks og har det rart – det virker ikke for mig. Jeg er meget dårlig til det. Jeg vil hellere sidde hjemme og læse, gå ud at spise med nogen, tale med nogen, jeg elsker, eller tale med nogen, der får mig til at grine.«

I andre interviews har Radcliffe sagt, at det at blive ædru har gjort ham mere tilpas med sig selv. Han har indrømmet, at han brugte alkohol til at håndtere berømmelsen, men han drak også, fordi han troede, at det skulle gøre ham glad. Mod slutningen af sit drikkeri indså han, at han stadig var ulykkelig, selv efter aftener i byen. For at holde sig ædru går han i fitness, shopper og læser endda bøger. Faktisk var det at forelske sig i læsning igen en af de gaver ved ædrueligheden, som Radcliffe fik:

»Jeg var en rigtig ivrig læser som teenager, og det var en af de ting, jeg opdagede, at drikkeriet på en mærkelig måde tog fra mig som en bivirkning,« sagde Radcliffe. »Jeg havde hverken trangen eller energien til at læse noget. Så det har jeg fået tilbage.«

Siden han blev ædru anden gang i 2013, har Radcliffe spillet med i dusinvis af film, tv-serier og teaterstykker – som han alle har talt passioneret om. Nogle af dem er Victor Frankenstein (2015), The Gamechangers (2015) og Krøblingen fra Inishmaan (2013). Det fremgår tydeligt af Radcliffes holdning, hans syn på livet og hans præstationer på skærmen, at ædruelighed virkelig har ændret hans liv til det bedre. Med hans egne ord har det at blive ædru givet ham muligheden for at leve et liv »uden rædsel og frygt, og det er dejligt«.