Abstinenser efter marihuana

Abstinenssymptomer efter marihuana omfatter rastløshed, nedsat appetit, kvalme, mavesmerter, søvnløshed, forværring af kognitiv svækkelse, angst, irritabilitet, humørsvingninger og depression.

Det er muligt at blive fysisk afhængig af marihuana uden at udvikle en egentlig afhængighed, men typisk er abstinenssymptomer et tegn på cannabisbrugsforstyrrelse. THC binder sig til endocannabinoide receptorer, som påvirker forskellige hjernefunktioner som problemløsning og indlæring af nye færdigheder. Når disse processer forstyrres af THC ved gentagen brug, bliver det sværere for hjernen at justere funktionerne igen.

Abstinenssymptomer kan begynde allerede 24 timer efter sidste brug. Afhængigt af din grad af afhængighed kan symptomerne først vise sig efter 3 dage.

Abstinenssymptomer efter marihuana

Alvorligheden af abstinenssymptomer afhænger af, hvor længe personen har brugt, hvordan det er indtaget (røget/spist), og den indtagne mængde. Abstinenssymptomer efter marihuana begynder typisk 1-3 dage efter den sidste dosis. Det er også her, symptomerne er på deres højeste.

Kvinder har en tendens til at opleve værre symptomer end mænd, for eksempel mere kvalme og mavesmerter.

Abstinenssymptomer efter marihuana kan omfatte:

• Trang til cannabis

• Irritabilitet

• Nervøsitet/angst

• Kvalme

• Rastløshed

• Irritabilitet/vrede

• Aggression

• Søvnløshed

• Mærkelige/vilde drømme

• Depression

• Nedsat appetit

• Svedtendens

• Feber

• Kulderystelser

• Hovedpine

• Rysten/skælven

• Hovedpine

• Svedtendens

• Mavesmerter

• Humørsvingninger

• Vægttab

I hjernen kommunikerer og styrer cannabinoider vores appetit, humør og hukommelse. THC binder sig til disse receptorer og påvirker funktionerne, hvilket giver øget appetit. Derfor oplever mange vægttab, når de stopper med marihuana.

Derudover binder THC sig også til receptorer, der påvirker vores vågne- og søvncyklus, hvilket kan være grunden til, at abstinenser kan give søvnløshed og rastløshed.

Tidslinje for abstinenser efter marihuana

Abstinenser efter marihuana begynder mellem 1 og 3 dage efter sidste brug, topper mellem anden og sjette dag og varer typisk omkring 2 uger. Igen vil tidslinjen variere afhængigt af, hvor meget og hvor længe der er brugt.

Dag 1-3: I de første dage, når abstinenserne sætter ind, er det meget almindeligt at opleve rastløshed, søvnbesvær, angst, irritabilitet og en generel mangel på fokus eller manglende evne til at koncentrere sig. I mere alvorlige tilfælde kan der opstå rysten eller søvnløshed.

Dag 4-7: For mange fortsætter symptomerne fra dag 1-3 ind i dag 4-7. Derudover mærker nogle dog mavekramper, kvalme, hovedpine, svedtendens, kulderystelser, nedsat appetit og vægttab. Det er også her, trangen typisk sætter ind.

Dag 7-10: I denne periode fortsætter trang, irritabilitet og koncentrationsbesvær i varierende grad. Det er dog også her, humørsvingninger, aggressiv adfærd, søvnforstyrrelser og let depression kan vise sig.

Dag 11-14: De abstinenssymptomer, der er tilbage på dette tidspunkt, er søvnløshed, let depression, angst og hyppig hoste (hvis marihuana primært blev røget).

De langsigtede virkninger af marihuana hos fuldt udviklede voksne er stadig til debat, men for børn og unge er nogle af ændringerne i den kognitive funktion permanente. Evnen til at løse problemer og lære nye færdigheder bliver betydeligt sværere.

Når det er sagt, har mange voksne også rapporteret om vedvarende hukommelsesproblemer, let depression og manglende motivation.

Sådan håndterer du trang til marihuana

Tilbagefald er fortsat en af de mest krævende sider af afhængighed, som gøres endnu sværere af trang. En af udfordringerne med marihuana er, at det med den stigende legalisering er meget nemt at få fat i, uanset omgivelserne.

Der er flere ting, du kan gøre for at modvirke trangen.

1. Vær aldrig alene med trangen. Opbyg et netværk af støtte i bedring, du kan tale med, når du har trang. Tal trangen igennem ved at tale om de gode ting, der sker, hvis du ikke bruger, de dårlige ting, der sker, hvis du gør, hvad der kan udløse din trang, og hvad du kan gøre for at berolige dig selv og aflede opmærksomheden.

2. Forlad situationen, hvis den udløser dig. Undgå de mennesker, steder og ting, der hører sammen med marihuanabrug. Uanset hvor du er, og hvad du laver, kan det være en udløser. Fjern dig fra situationen, også selvom det normalt ville blive betragtet som en fadæse.

3. Berolig dig selv. Brug vejrtræknings- og afspændingsteknikker. Gå en tur. Lyt til musik. Tag et bad. Ideelt set vil det berolige kroppen, så du kan se det store billede i stedet for den øjeblikkelige belønning ved marihuana.

4. Distraher dig selv. Find en ny aktivitet. Hvis du bliver fikseret på at bruge marihuana, skal du finde en anden aktivitet at beskæftige dig med. Den bedste slags aktivitet er noget fysisk, hvor du ender med at koncentrere dig om det, du laver, i stedet for at tænke på at bruge marihuana. En løbetur, en spontan boldkamp eller en træning er alle gode måder at holde sig ædru på.

Behandling af abstinenser efter marihuana

Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har i øjeblikket ikke godkendt nogen lægemidler eller medicin, der specifikt behandler abstinenser efter marihuana. Fordi abstinenser typisk giver øget angst, rastløshed og søvnforstyrrelser, ordinerer læger dog ofte medicin, der er rettet mod de symptomer.

Der er belæg for, at gabapentin kan være nyttigt mod angsten ved abstinenser. Et antidepressivt middel kaldet mirtazapin kan hjælpe ved depression og søvnløshed. Undgå det antidepressive middel venlafaxin – det kan forværre abstinenserne.

Der er igangværende kliniske forsøg, der skal hjælpe med abstinenssymptomer efter marihuana. De to primære lægemidler, der afprøves, er buspiron (et angstdæmpende middel) og zolpidem (et sovemiddel). Buspiron kan hjælpe på søvnen. Zolpidem (Ambien) kan hjælpe ved søvnløshed.

Udover medicin søger mange terapi for at holde sig ædru, mens de går gennem abstinenser. Der er blandt andet kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper marihuanabrugere med at genkende uhensigtsmæssige udløsere, tanker og adfærd. CBT hjælper marihuanabrugere med at træffe sundere valg. En anden terapi er motivationsforstærkende terapi (MET). MET hjælper med at styrke motivationen til at holde sig ædru.

Selvom abstinenser efter marihuana er smertefulde, er de ufarlige og midlertidige. De fleste kan komme igennem det ambulant. Søg behandling for at gøre forløbet mere tåleligt. Hvis du går gennem abstinenser, så hold fast i de langsigtede fordele, du vil opleve. Ved abstinenser efter marihuana giver den kortsigtede smerte faktisk langsigtet gevinst.

Flere ressourcer

• National Institute on Drug Abuse

• NIDA for Teens