Bivirkninger af marihuana

Sidst opdateret: 12. august 2026

Marihuana har adskillige bivirkninger på kort og lang sigt. De omfatter eufori, paranoia og andre vrangforestillinger, angst og rastløshed.

Den primære bestanddel i marihuana er tetrahydrocannabinol (THC). THC virker på samme måde som anandamid – et andet stof i hjernen. Anandamid påvirker en række funktioner i hjernen, herunder koordination, tænkning, hukommelse og motivation. THC efterligner anandamid ved at binde sig til CB1- og CB2-receptorer i hjernen og i periferien. De fleste af disse virkninger er kortvarige, men langvarigt moderat til kraftigt forbrug af cannabis kan medføre skadelige virkninger på lang sigt og afhængighed.

En virkning af THC er at ændre hjernens driv- og belønningssystem ved indirekte at øge dopamin i en del af hjernen, der kaldes det mesolimbiske system. Det kan bidrage til marihuanas risiko for at forårsage afhængighed.

Virkninger af marihuana på kort sigt

Virkningerne af marihuana på kort sigt kan omfatte:

Eufori eller en følelse af nydelse
Afslapning
Skærpet sanseopfattelse (af lyde / farver)
Ændret tidsfornemmelse
Øget appetit
Mundtørhed
Psykose (ved høje doser)
Paranoia
Vrangforestillinger (ved høje doser)
Øget puls
Angst
Hæmmede kropsbevægelser
Nedsat hukommelse
Vanskeligheder med tænkning og problemløsning
Hallucinationer (ved høje doser)

Et nyligt studie viste, at selv lejlighedsvis kortvarigt brug af marihuana hæmmer indlæring og præstationer i skolen.

Hvor lang tid der går, før virkningerne indtræder, afhænger af, hvordan marihuana indtages. For eksempel kan et spiseligt produkt tage 30 minutter til en time, før virkningerne begynder, fordi stoffet skal igennem fordøjelsessystemet. Når marihuana ryges, går det derimod gennem lungerne til hjernen næsten med det samme.

Bemærk, at ikke alle oplever de positive virkninger af marihuana på kort sigt. Selvom mange oplever eufori og en generel afslapning, oplever nogle angst og paranoia.

Virkninger af marihuana på lang sigt

Regelmæssigt kraftigt til moderat forbrug af marihuana har flere negative virkninger på lang sigt. Disse negative virkninger på lang sigt er mest udtalte i de udviklende hjerner hos børn, unge og unge voksne.

Børn, der er født af forældre, som brugte marihuana under graviditeten, har ændringer i hippocampus, som kan føre til indlæringsvanskeligheder, adfærdsproblemer, nedsat opmærksomhed, nedsatte problemløsningsevner og hukommelsesproblemer. Babyer af cannabisbrugere kan også have lavere fødselsvægt.

Nogle virkninger af marihuana på lang sigt omfatter:

Kognitiv svækkelse
Hukommelsesproblemer
Nedsat impulskontrol
Nedsat planlægning og problemløsning
Indlæringsvanskeligheder
Øget angst
Øget risiko for psykose, herunder hallucinationer og paranoia
Depression og suicidalitet
Risiko for luftvejsproblemer
Risiko for infektioner
Cannabinoid hyperemesis-syndrom (kraftig kvalme og opkastning)
Risiko for testikelkræft
Andre kræftformer
Forhøjet puls
Apati
Nedsat livskvalitet

Hjerneudvikling

Marihuana skader hjerneudviklingen. Unge, der bruger marihuana, har nedsat tænkning, hukommelse og indlæring. Det ser ud til at skyldes, at marihuana hæmmer hjernens evne til at danne de forbindelser, der er nødvendige for disse funktioner.

De skadelige virkninger af marihuana kan være permanente, især for personer, der begynder at bruge marihuana som børn eller teenagere. Et studie fra New Zealand viste, at personer med kraftigt marihuanaforbrug mistede i gennemsnit 8 IQ-point mellem 13- og 38-årsalderen. Dem, der stoppede med marihuana som voksne, havde stadig et varigt tab af mental funktion. Det ser ud til, at marihuana kan medføre et betydeligt fald i almen viden og verbale evner.

Skizofreni

Marihuana øger markant risikoen for psykose hos personer med en genetisk sårbarhed over for skizofreni. Hos modtagelige personer kan marihuana fremkalde hallucinationer, paranoia og usammenhængende tænkning.

Lungesygdom

Når marihuana indåndes, forårsager det betændelse i lungerne. Det kan resultere i hoste eller irriteret hals. Selvom marihuanarygere oftere får ambulant behandling for luftvejsproblemer, er det uklart, om rygning af marihuana øger risikoen for lungekræft. Når det er sagt, bliver mange, der ryger marihuana, diagnosticeret med kronisk bronkitis.

Cannabinoid hyperemesis-syndrom

I meget sjældne tilfælde rammes nogle af cannabinoid hyperemesis-syndrom. Tilstanden giver ekstrem kvalme, opkastning og dehydrering.

Testikelkræft

Der er blevet påvist en klar sammenhæng mellem mænd under 50 år og en særligt aggressiv form for testikelkræft. Studiet bekræftede, at mænd, der bruger marihuana ofte, har en langt højere risiko for at udvikle en nonseminomatøs testikulær kimcelletumor.

Kognitive virkninger

Når man ser bort fra marihuanabrug under graviditet og i ungdomsårene, er virkningerne på lang sigt imidlertid omdiskuterede. Mange studier af marihuanabrug i voksenalderen er nået frem til forskellige konklusioner. Coronary Artery Risk Development in Young Adults gennemførte et studie over 25 år med 4.000 voksne og deres marihuanabrug. Resultaterne viste, at den mængde marihuana, der blev indtaget, hang sammen med lavere scorer for verbal hukommelse, men det var sværere at vurdere forarbejdningshastighed eller kognitiv funktion på grund af de utallige andre stoffer, der blev brugt. Kort sagt er livsstil og andre rusmidler fortsat en anden faktor.

Gennemgange af studier af marihuana og kognition viser, at langvarigt marihuanabrug medfører nedsat hukommelse, impulskontrol og problemløsning. Disse vanskeligheder kan bidrage til den lavere livskvalitet, som personer med kronisk marihuanabrug oplever.

Er marihuana afhængighedsskabende?

Marihuana kan være afhængighedsskabende. Et studie fra 2015 anslår, at 30 % af brugerne har en form for cannabisbrugsforstyrrelse, der spænder fra mild eller moderat til svær. Enhver, der begynder at bruge stoffet, før de fylder 18, har syv gange større sandsynlighed for at udvikle en marihuanabrugsforstyrrelse. Marihuana omkobler hjernens belønningssystem og nedsætter dets følsomhed over for endocannabinoide neurotransmittere. Derudover kan man opbygge en fysisk afhængighed af stoffet uden at være afhængig. Typisk indebærer fysisk afhængighed, at man mærker abstinenssymptomer, hvis man er uden stoffet i unormalt lang tid. De mest almindelige bivirkninger heraf er rastløshed, manglende appetit og øget irritabilitet.

Siden midten af 1990'erne er styrken af marihuana steget væsentligt, og det gennemsnitlige THC-indhold er gået fra 3,7 % til 6,1 på under ti år. Forskningen er stadig i gang for at fastlægge de fulde virkninger af marihuana på lang sigt.