Alkoholabstinens

Alkoholikere, der drikker meget og ofte, er mere tilbøjelige til at opleve abstinens, når de stopper med at drikke. Alder spiller også en rolle, da risikoen for abstinens stiger med alderen. Hvor alvorlige symptomerne bliver, varierer efter, hvor meget personen drak, hvor ofte personen drak, hvor længe personen har drukket, og om vedkommende er genetisk disponeret for alkoholabstinens.

For personer, der er afhængige af alkohol, begynder de fleste at mærke abstinenssymptomer inden for 24 timer efter deres sidste drink. Nogle oplever symptomer allerede seks timer efter deres sidste drink. Typisk varer alkoholabstinens ikke mere end 4-5 dage.

Hvorfor man oplever alkoholabstinens

I modsætning til stimulerende stoffer, er alkohol et sløvende middel. Det sænker hjernefunktionen og andre kropsfunktioner. Det gør det sværere for alkoholikere at holde fokus på en opgave, det tager længere tid at reagere, og det bliver også sværere at holde sig vågen. Personer, der lider af alkoholbrugsforstyrrelse (AUD) oplever ofte alkoholabstinens, fordi deres centralnervesystem (CNS) har vænnet sig til at fungere, mens der er alkohol til stede. Når alkoholen fjernes fra kroppen, kastes hjernen igen ud af balance, hvilket giver abstinenssymptomer.

Alkoholabstinens har tre stadier med bivirkninger:

Symptomer i stadie 1

Symptomerne i stadie 1 opstår som regel inden for de første 24 timer efter din sidste drink.

• Angst

• Agitation

• Søvnløshed

• Kvalme

• Mavesmerter

• Nedsat appetit

• Opkastning

• Depression

• Forvirring

• Besvær med at tænke/løse problemer

• Rysten

• Træthed

Disse symptomer kan variere fra milde til alvorlige; de er som regel milde i starten og bliver mere alvorlige med tiden. De kan komme allerede 6 timer efter den sidste drink.

Ud over disse symptomer oplever nogle krampeanfald og hallucinationer, når de stopper med at drikke. Risikoen for krampeanfald ved alkoholabstinens er højest i de første 24 timer efter, at man stopper med at drikke. Det er én (af mange) grunde til, at det er vigtigt enten at gennemgå afgiftning på et behandlingscenter eller at tale med nogen, du holder af og stoler på, så de kan holde øje med dig i denne urolige periode.

Symptomer i stadie 2

Symptomerne i stadie 2 er som regel mere alvorlige end symptomerne i stadie 1. De starter typisk efter det første hele døgn uden alkohol og varer i op til tre dage.

• Hurtig puls

• Forvirring

• Svedtendens

• Søvnløshed

• Kvalme

• Irritabilitet

• Humørsvingninger

• Forhøjet blodtryk

• Forhøjet kropstemperatur

• Hurtig eller uregelmæssig vejrtrækning

Symptomer i stadie 3

Nogle, men ikke alle, kan opleve mere alvorlige symptomer efter 1-2 dage uden at drikke.

• Hallucinationer (som regel visuelle eller taktile)

• Følsomhed over for lys og lyd

• Krampeanfald

• Feber

• Alvorlig forvirring

• Dehydrering

• Vedvarende svedtendens

• Vedvarende højt blodtryk og hurtig puls

• Agitation og øget irritabilitet

• Alvorlig rysten.

Disse symptomer kan tilsammen udgøre en tilstand, der kaldes delirium tremens (DT). De to centrale kendetegn ved delirium tremens er delirium og tremor. Delirium betyder akut hjernesvigt, kendetegnet ved alvorlig forvirring og hallucinationer. Omkring 3-5 % af personer med svær alkoholbrugsforstyrrelse udvikler DT, hvis deres abstinenser ikke behandles. Ubehandlet DT er farligt. Omkring 20 % af dem, der udvikler DT, dør, hvis deres DT ikke behandles.

Det er én af mange grunde til, at personer, der lider af AUD, ikke bør prøve at »bide tænderne sammen« gennem alkoholabstinensen.

Behandling af alkoholabstinens

Som enhver alkoholiker kan fortælle dig, er den første abstinens – selvom den er krævende – ikke den største udfordring. Den største udfordring er den daglige mentale udfordring, der følger efter.

Når det gælder behandling, giver de fleste medicinske institutioner medicin til at kontrollere abstinenssymptomer. Behandlere kan behandle kvalme, dehydrering, søvnløshed og andre abstinenssymptomer. Behandlere ordinerer benzodiazepiner for at dæmpe abstinenssymptomer og forebygge, at DT opstår. Nogle behandlere ordinerer også gabapentin til at hjælpe mod angst.

Medicinske institutioner bruger også medicin til at dæmpe andre potentielt farlige symptomer som uregelmæssig hjerterytme, hurtig vejrtrækning og højt blodtryk. Derudover lider mange alkoholikere af underernæring på grund af deres afhængighed, så der gives kosttilskud. Kort sagt anbefales lægelig overvågning på det kraftigste for at undgå tilbagefald eller langvarig lidelse. Formålet er at bringe kroppen i balance igen uden det brat ryk fra abstinenserne.

Behandling efter abstinens

Efter abstinenserne har du brug for behandling mod trang og andre psykiatriske symptomer som søvnløshed og angst. De lægemidler, der er godkendt til alkoholbrugsforstyrrelse, er naltrexon, acamprosat og disulfiram. Naltrexon hjælper alkoholikere i bedring ved at blokere de opioidreceptorer i hjernen, der udløser nydelse. På den måde nedsætter naltrexon nydelsen ved at drikke. Naltrexon ser også ud til at nedsætte trangen hos nogle. Naltrexon findes som en langtidsvirkende injektion (Vivitrol), der gives hver 4. uge. Personer på Vivitrol har som regel bedre resultater end personer, der tager naltrexon i tabletform.

Acamprosat kan nedsætte tvangen til at drikke, muligvis gennem påvirkning af glutamatreceptorer i hjernen. Studier viser, at det nedsætter drikkeriet hos personer, der er i behandling og aktivt arbejder med deres bedring på andre måder.

Disulfiram gør dig syg, hvis du drikker. Det virker kun i situationer, hvor du er nødt til at tage medicinen, for eksempel når du skal tage den for at måtte bo hjemme. Ellers holder personer, der gerne vil drikke, bare op med at tage den, så de kan drikke.

Studier tyder på, at også andre lægemidler kan hjælpe med at kontrollere trang til alkohol. Disse lægemidler omfatter gabapentin, topiramat, pregabalin, baclofen og ondansetron. Naltrexon og gabapentin kan være en god kombination for nogle. Vareniclin (Chantix) har vist sig at nedsætte drikkeriet hos cigaretrygere.

Valproinsyre er et andet lægemiddel, der viser en vis evidens for at hjælpe alkoholikere, som også lider af bipolar lidelse.

Du bør søge behandling et sted, der kan tilbyde en kombination af medicin og psykoterapi. Resultaterne er bedre, når din behandling er helhedsorienteret og integreret.

Ressourcer

• WebMD

• British Journal of Addiction: Vurdering af alkoholabstinens