Hvorfor har jeg været så vred under min bedring efter afhængighed?

Når nogen fylder opvaskemaskinen forkert, en bilist skærer dig af, eller din telefon fryser for tredje gang, bliver du rasende ud af det blå.

Langt mere rasende, end situationen berettiger til. Det går over, og så kommer den næste bølge: skyldfølelsen og den stille bekymring for, at det at blive ædru skulle gøre dig roligere, ikke mere kortluntet. 

Hvis du har haft det sådan på det seneste, så træk vejret dybt. Du griber ikke din bedring forkert an.

Vrede dukker op hos mange mennesker i denne fase, dog ikke hos alle, og den kan sjældent spores tilbage til én enkelt årsag. Den gode nyhed er, at du kan arbejde med den, og det begynder med én lille færdighed: at opdage vreden et øjeblik tidligere end normalt, så du når at vælge, hvad der skal ske bagefter.

Herunder gennemgår vi, hvor vreden ofte kommer fra, en plan til det øjeblik, den rammer, og hvordan du ved, hvornår det er tid til at få hjælp.

Hvor vreden kan komme fra

Flere helt almindelige ting har det med at hobe sig op samtidig. Sådan er livet ofte i begyndelsen af bedringen. Stress, en daglig rutine, der er vendt på hovedet, søvn, der er blevet uregelmæssig, og hvad end du allerede bar på før alt dette. 

Alkohol og andre rusmidler kan også dulme følelser i lang tid, og når du stopper, melder de sig igen – nogle gange med stor styrke. Det er mulige medvirkende faktorer. De betyder heller ikke, at din vrede beviser, at der er noget skjult galt med dig, eller at dit alkoholforbrug nødvendigvis skyldes fortrængte traumer. 

Irritabilitet særligt efter et alkoholstop

Irritabilitet kan være en del af selve alkoholstoppet. I stedet for at opstille endnu en tidslinje her kan du læse vores guide til abstinenssymptomer ved alkoholstop for at se, hvordan de typisk viser sig, og hvor længe forskellige symptomer normalt varer. 

Søvn er også ofte den skjulte årsag. Dårlig søvn gør alle mere kortluntede, og alkohol har en reel indvirkning på søvnen, så alkohol og søvn er værd at læse om, hvis du er blevet mærkbart mere kortluntet.

Den tidlige bedringsfase kan ganske enkelt være oprigtigt frustrerende, og det er forklaring nok. Når du ved det – og ved, at det med tiden går over – kan du lægge en plan for det. Hvis din vrede er vedvarende, voldsom eller skræmmende for dig eller menneskerne omkring dig, er det værd at få en professionel vurdering frem for at stille din egen diagnose.

En plan til det øjeblik, den rammer

Når vreden pludselig stiger, er målet ikke et perfekt og afmålt svar. Målet er at skabe lidt afstand, så intensiteten kan falde, før du siger eller gør noget, du ville ønske, du kunne tage tilbage:

• Opdag den tidligt. Lær dine egne tidlige advarselstegn at kende. Trykken for brystet, en sammenbidt kæbe, en stemme, der bliver højere, den tunnelsynsfornemmelse, hvor resten af rummet bliver gråt.

• Sæt samtalen på pause. Intet behøver at blive løst, mens du er overvældet af følelser, og næsten intet bliver alligevel løst godt i den tilstand.

• Skab lidt afstand på en sikker måde. Gå udenfor, gå ind i et andet rum, og læg lidt afstand mellem dig selv og det, der fik lunten til at brænde.

• Gør én ting, der beroliger dig. Træk vejret langsommere, gå en kort tur, hold hænderne under koldt vand, eller giv dig selv et par minutter alene.

Hvis "tæl til ti og træk vejret" lyder for tyndt til at gøre en forskel, er det en helt rimelig reaktion, men det virker faktisk oftere, end man skulle tro. Pausen handler ikke om at tælle. Den handler om at give dig de tres til halvfems sekunder, det tager, før den første bølge af vrede mister sit greb, for den bølge aftager faktisk, hvis du ikke puster til den. 

En enkel måde at bede om pausen højt på: "Jeg vil gerne fortsætte med at tale om det her, men jeg har først brug for ti minutter." Du beder om en pause, så samtalen kan føre noget konstruktivt med sig, og de fleste vil give dig den.

Bagefter

Når du er faldet til ro igen, så skriv fire ting ned: situationen, følelsen, hvordan du reagerede, og hvad der måske kan hjælpe næste gang. Gør det nogle gange, så begynder dine egne mønstre at vise sig – de bestemte mennesker, tidspunkter og situationer, der igen og igen sætter gang i dig. Tro os, det bliver bedre. 

 Hvis du bruger I Am Sober, er refleksionsspørgsmålene et godt sted at gemme dem, og Fællesskabet er fyldt med mennesker, der øver sig på den samme færdighed. Det hjælper på de dage, hvor du er overbevist om, at du er den eneste, der bare bider tænderne sammen for at komme igennem det. Disse mestringsstrategier bygger på SAMHSA's ressourcer om vredeshåndtering.

Hvornår du bør få hjælp

Kontakt en fagperson, hvis vreden kommer ofte, føles helt ude af din kontrol eller skader dine forhold til andre. Støtte hjælper, og det at få støtte betyder ikke, at alle er nødt til at have en terapeut. Terapi er én god mulighed blandt flere, sammen med grupper og de mennesker, du allerede har i ryggen. Én ting ligger fast, uanset hvad der nærer vreden: Det er menneskeligt at føle vrede, men den undskylder aldrig, at man truer eller gør nogen fortræd. Hvis du på noget tidspunkt er bekymret for din egen eller andres sikkerhed, skal du betragte det som akut og straks få hjælp.

Ofte stillede spørgsmål

Er vrede almindelig under en bedringsproces? 

Ja, for mange mennesker, men ikke for alle, og der er som regel flere årsager i spil på samme tid.

Hvor længe varer irritabilitet efter et alkoholstop? 

Det varierer så meget fra person til person, at ét bestemt tal ville være misvisende. Se abstinenssymptomer ved alkoholstop for at læse om, hvordan symptomerne typisk viser sig, og tal med en fagperson, hvis dine er alvorlige eller trækker ud.

Hvad kan jeg gøre, når vrede påvirker mine forhold til andre? 

Brug planen til selve situationen, fortæl de mennesker, du er tæt på, hvad du arbejder på, så de ikke skal gætte sig frem, og overvej at få støtte, hvis det fortsætter med at gøre skade.

Kilder: SAMHSA's ressourcer om vredeshåndtering · NHS, forstyrrelser ved alkoholbrug