Det første år i bedring efter afhængighed

60 % af afhængige i bedring får tilbagefald det første år. Det bør være forståeligt. For afhængige, selv dem med et stærkt støttesystem og medicinsk behandling, handler det ikke om blot at skære en »vane« ud af livet, men om en livsstil. Det er som at rykke en person op med rode, som altid har levet i varmt vejr, og flytte vedkommende til Nordpolen. For afhængige bliver rusmidlet motivationen til at gøre alting. Så venner, familie, job, hobbyer – alting bliver et middel til et mål: at tjene afhængigheden. Det er vigtigt at forstå, fordi det i sidste ende vil hjælpe dem, der er i bedring, med at overleve det første år og forhåbentlig resten af livet.

Dopamin, belønningssystem og stofmisbrug

På kort sigt påvirker stoffer typisk centralnervesystemet ved at dæmpe smerte, ændre balance og/eller motorik og øge dopamin – blandt andet. Dopamin hjælper imidlertid med en række funktioner, og den vigtigste blandt dem er motivation. Dopamin sætter en tærskel for, hvilke handlinger der skal udføres; med andre ord motivation. Dopamin giver nok »løft« til, at du vil kaste dig over en aktivitet eller opnå den samme effekt. Det har også en læringseffekt, som betyder, at det viser hjernen, hvilken handling der udløser udskillelsen af dopamin. Det skaber en appetit på dopamin og på det, der fik det til at blive udskilt.

Set i et positivt lys er »lærings«-elementet ved dopamin det, der hjælper folk med at danne en sund vane som cykling, jogging eller træning. På den anden side oplever du imidlertid afhængighed af et rusmiddel med smertefulde konsekvenser.

Dette læringselement ved dopamin påvirker hjernens belønningssystem. Hjernen ved nu, hvilken handling der udløser mere dopamin, og vil opsøge den. Efterhånden som belønningssystemet bliver mere og mere skævt gennem fortsat brug af rusmidlet, forbinder afhængige ikke længere deres foretrukne rusmiddel med en »forkærlighed«, men med en »nødvendighed«; ikke længere et ønske, men en trang; ikke længere en vane, men en afhængighed.

Mange stoffer bremser enten genudskillelsen af dopamin eller pumper så meget ind i systemet, at du aldrig er uden det særlig længe. Det kan få en afhængigs belønningssystem til at komme så langt på afveje, at de kan tro, at deres rusmiddel er lige så nødvendigt som vand. Det er det, der gør det første år så svært for en afhængig i bedring. Det handler ikke bare om at holde op med et stof, det handler om at leve med noget, du har lært hjernen, at den umuligt kan leve uden.

År ét i bedring efter afhængighed

De fleste søger hjælp hos behandlingssteder for at starte bedringsprocessen. Det foregår typisk på særlige centre i 30 dage med programmer, der strækker sig til 90 dage (ikke nødvendigvis på selve stedet, men i terapi, møder og så videre). De 30 dage er særdeles nyttige til at komme igennem abstinenserne, da opioider, stoffer og alkohol typisk giver abstinenssymptomer på én måned eller mindre.

Alligevel, selv når de fysiske og psykiske abstinenssymptomer er klinget af, fortsætter trangen med at være et problem. Mange afhængige i bedring kæmper med trang, fordi hjernen er omprogrammeret til at blive motiveret af øjeblikkelige belønninger. Derfor kan en afhængig i bedring, som begynder at tænke på den livslange forpligtelse til ædruelighed, blive overvældet og føle håbløshed – begge dele er gule flag for et nært forestående tilbagefald. Det er også derfor, at en nyligt ædru afhængig kan se en milepæl på ét år og blive modløs. Her er derfor 7 ting, du kan gøre (og være opmærksom på) i løbet af dit første år med ædruelighed.

1. Acceptér en 24-timers kamp

I stedet for at tænke på »hvor langt du har igen«, så fokuser på dagen foran dig. Det er ikke et liv eller engang ét år, det er én dag. Kom igennem én dag, så har du opnået ædruelighed. Gentag det næste dag og dagen efter.

På mange måder er metoden bag ædruelighed den samme som at tage fat på en hvilken som helst stor opgave. Målet er aldrig at tænke på »slutproduktet«, men at lave små opgaver, der hver dag arbejder hen imod det mål. John Steinbeck er blevet berømt omtalt som en forfatter, der kun skrev 1 side om dagen (og mange af hans romaner er på flere hundrede sider). Tænk ikke på at skrive en roman på tusind sider, fokuser på én side.

1. Fejr milepæle

Milepælene bliver større, efterhånden som tiden går, men fejr din første dag med ædruelighed; din anden; din tredje; din første uge. De her fejringer er ikke bare simple motivationstaktikker, men de kan hjælpe med den kløe efter øjeblikkelig belønning, der har gnavet i hjernen. Nu omprogrammerer du aktivt hjernen til at reagere positivt på fortsat ædruelighed.

1. Find sjove aktiviteter

Meld dig ind i sportsligaer, meld dig ind i fantasy-sportsligaer, sæt tid af til at læse eller spille computerspil. Find måder at give dig hen til legende aktiviteter. Ædruelighed har masser af op- og nedture, og hvis det altid føles som arbejde, bliver du ikke motiveret til at lykkes, så find tid til at have det sjovt. Det kan være med eller uden andre mennesker – find bare aktiviteter, der kræver lidt indsats og giver dig ægte tilfredsstillelse.

1. Variér dine møder

Det gode ved møder er, at de hjælper dig med at danne en ny rutine. Du skal indrette dig efter andres tidsplan, og især hvis du har sat flere møder på én dag, vil du opleve, at du er for travl til at give efter for trangen. Ikke nok med det – ved at besøge forskellige mødesteder udvider du dit støttenetværk og sørger for, at du har backup, hvis dit primære sted af en eller anden grund lukker.

1. Fokuser på dig selv

Det er vigtigt, fordi afhængighed minder om, at nogen anden tager kontrollen over din hjerne og kører dig rundt. Fokuser på dit helbred og din selvudvikling, også selv om det betyder at gøre noget, der ellers ville være et socialt faux pas. Hvis du for eksempel har købt billetter til en koncert, du har glædet dig enormt til, men ved, at koncertmiljøet er en trigger, så drop showet. Hvis en ven inviterer dig til at være med i brudefølget, men du er bange for et tilbagefald, er det okay at melde fra. Sæt ikke andre foran dig selv. Selv om der er et gran af skyldfølelse, er det ingenting sammenlignet med, hvad et tilbagefald vil gøre ved dig og deres forhold til dig.

1. Kom i kontakt med følelserne

Så mange stoffer bedøver vores sanser, og når du går gennem abstinenser, vil du uundgåeligt opleve mere end et par humørsvingninger. Prøv ikke at kontrollere dem – mærk dem. Find ud af, hvorfor du har det på en bestemt måde, hvad der egentlig forårsager det, og hvad du kan gøre ved det.

1. Se tilbage på fortiden

Du behøver ikke at kritisere, skamme eller give dig selv skyldfølelse. Men i dit første år med ædruelighed, når du har svære dage, så se tilbage og overvej, hvad der har bragt dig hertil. Hvorfor valgte du at blive ædru? For mange er det det, der leder dem til det velkendte citat: »Min værste ædru dag er stadig bedre end min bedste fulde dag.«