Stofproblemer stiger, mens den forventede levealder falder

I 2016 faldt den gennemsnitlige forventede levealder, og der skete en opsigtsvækkende stigning i dødsfald relateret til stofoverdosis.

Den forventede levealder falder

Et fald i menneskers forventede levealder er sjældent i dag, da vi kontrollerer en stor del af vores omgivelser og fortsat tager store spring inden for teknologi og sundhedsvæsen – for ikke at nævne, hvor mange penge USA investerer i medicinsk behandling. Mange fagfolk i branchen fremhæver endda Aubry de Greys citat: »Den første person, der lever til 150 år, er allerede født,« selvom det er taget ud af kontekst; Aubry de Grey præciserede i 2013: »sandsynligvis i live i dag. Jeg vil anslå chancen til 90 %, selvom den kan falde helt ned til 70 %« (Forbes).

Den tanke har noget på sig, for sidste gang vi så et fald i den forventede levealder, var i 1993 under det værste år af AIDS-epidemien. Husk, at det kun var et fald på ét år. Med 2016-tallene nu opgjort og offentliggjort har vi imidlertid set to år i træk med fald i den forventede levealder. Før det var sidste gang, vi så et toårigt fald i den forventede levealder, fra 1962 til 1963 i forbindelse med influenzaudbruddet.

I 2015 var der et fald i menneskers forventede levealder, og 2016 fortsatte den tendens, men med en fordobling af antallet af overdosisdødsfald. Når dataene for 2017 er samlet, kan vi komme til at se et særsyn i amerikansk historie med tre år i træk, hvor den forventede levealder falder.

Endnu mere sigende er det, at den hyppigste dødsårsag i USA har været hjertesygdom. Med forbedringer inden for medicin og sundhedsvæsen er dødstallet imidlertid fladet ud. 2016 var det første år, hvor faldet i dødsfald af hjertesygdom ikke længere opvejede virkningen af dødsfald ved stofoverdosis. Det er en af de måder, vi kan være sikre på, at der er en sammenhæng mellem den forventede levealder og opioidkrisen. Det er derfor, at opioidkrisen får så meget opmærksomhed; der er en tydelig korrelation mellem stigningen i opioidrelaterede dødsfald og faldet i den forventede levealder. Mere end det: Hver tidligere situation, hvor vi har set et fald i den forventede levealder, har skyldtes en sygdom eller et virus. At vi ser et fald i den forventede levealder og en stigning i »sygdomme af fortvivlelse«, er særligt foruroligende.

Centers for Disease Control and Prevention (CDC) bemærker også, at størstedelen af de stofrelaterede dødsfald fandt sted blandt unge til midaldrende; de højeste stofrelaterede dødelighedsrater var blandt personer i alderen 25 til 54 år. Selvom opioider udgør en stor del (læs: størstedelen) af dødsfaldene, er alkoholisme, selvmord og overdoser af andre stoffer også steget markant.

Epidemi med opioidoverdoser

Centers for Disease Control and Prevention (CDC) rapporterede, at opioider (herunder fentanyl, heroin og receptpligtige smertestillende midler) dræbte mere end 42.249 mennesker i 2016 hvilket er mere end noget tidligere registreret år og en stigning på 28 % i forhold til året før, 2015. I 2016 var antallet af dødsfald ved opioidoverdosis fem gange højere end i 1999. De fem stater med de højeste overdosisrater var West Virginia, Ohio, New Hampshire, Pennsylvania og Kentucky, men der var en markant stigning i dødsrater ved stofoverdosis i 26 stater.

Ikke alene var der en stigning fra 2014 til 2015, hvor antallet af mennesker, der døde af overdosis af syntetiske opiater, nåede 9.500, men fra 2015 til 2016 mere end fordobledes dødstallet til 19.400. Dødsfald af heroin er steget med 20 %, og af andre smertestillende midler med 14 %.

Eric Eyre – vinder af Pulitzer-prisen i undersøgende journalistik i 2017 – tog til West Virginia for at finde ud af, hvor slemt stofproblemet var blevet. Han endte med at indfange den nationale krise i mindre skala. To lægemiddelvirksomheder havde sendt 20,8 millioner opioider i det seneste årti hvilket er uhyrligt, når man tænker på, at den lille by i West Virginia har 2.900 indbyggere. I løbet af ti år havde de to apoteker udleveret 10 millioner hydrocodontabletter og 10 millioner oxycodontabletter.

Stofproblemer og økonomien

USA bruger flere penge på medicinsk behandling end de fleste andre lande i verden. Det, opioidkrisen illustrerer, er et ødelagt system. Det er ikke finansieringen, der er problemet, men den behandling, der ydes (eller manglen på den).

Opioider har været et problem siden 1990'erne, og deres vanedannende karakter følger en tendens, der går langt længere tilbage. Først sagde man, at opium ikke var vanedannende og ville helbrede alkoholisme. Da det viste sig at være usandt, kom morfin, som skulle helbrede opiumafhængighed – og samtidig selv være ikke-vanedannende. Derefter fulgte heroin det samme mønster, derefter metadon og så videre.

Opiater har i århundreder (ifølge eksperter) været omtalt som ikke-vanedannende, og måderne at bekæmpe dem på bliver et stadig større problem. For eksempel hjælper det ikke at hæve prisen på opiater, fordi det tvinger afhængige over på hårdere gadestoffer. Nogle forsikringer dækker ikke længere sikrere smertestillende midler, men dækker billigere, mere vanedannende opiater.

Forskellige tal er blevet bragt i spil om de økonomiske konsekvenser af opiater, men Council of Economic Advisors (CEA) anslår, at de samlede omkostninger er meget højere, og slår fast, at de økonomiske omkostninger ved opioidkrisen i 2015 er 504 milliarder dollar.

Kort sagt er dette et problem i en alvorlig knibe, som desperat har brug for handling og en løsning.