Afhængigheden styrede Steven Tyler: Hans historie

“Ikke længe efter gik jeg langs stranden, faldt på knæ og begyndte at græde, fordi jeg indså, at jeg var blevet ædru.” -Steven Tyler, Does the Noise in my Head Bother You?

Den Steven Tyler, der lever i dag, er meget anderledes end den Steven Tyler, der blev berømt som forsanger i Aerosmith i 1970'erne. Tyler, også kendt som “Demon of Screamin” og den ene halvdel af duoen “Toxic Twins”, har været ædru i lidt over ni år. Ædrueligheden kom dog hverken nemt eller naturligt til denne berygtede rockstjerne.

Efter årtier med hårdt drikkeri og stofmisbrug tog det ham fire forsøg, før han endelig opnåede en betydelig periode med ædruelighed. Da Tylers bandkammerater første gang konfronterede ham med hans afhængighed, tog han dem ikke alvorligt. Han syntes, de var hykleriske, og at det at blive ædru ville koste ham hans kreativitet. Han anede dog ikke, at denne intervention ville blive den første af mange, som til sidst ville føre ham frem til ædruelighedens lys.

Før Aerosmith

Tyler har været kreativ, passioneret og totalt vild, siden den dag han blev født. Han blev født som Steven Victor Tallarico den 26. marts 1948 i Yonkers, New York. Mens han voksede op, var musik Tylers største interesse.

Og det er der god grund til! Hans far, Victor Tallarico, var professionel klassisk pianist. Mens Tyler gik i skole, dannede hans far et band og lod Tyler spille trommer. Det var mest for sjov, men det var Tylers første møde med musikverdenen.

Som teenager blev Tyler en kæmpe rockfan og idoliserede sangere som Mick Jagger og Keith Richards. Ligesom mange andre, der kæmper med stofmisbrug, begyndte Tyler at bruge og misbruge stoffer i en meget ung alder. Faktisk blev han smidt ud af Roosevelt High School i Yonkers af netop den grund.

Selvom Tyler senere dimitterede fra Quintano's School for Young Professionals, var uddannelse ikke noget, han tog særligt alvorligt. Hans interesse for musik blev snart en altfortærende passion – en passion, der til sidst ville føre ham til at danne Aerosmith.

Som teenager spillede Tyler i et band ved navn Chain Reaction, som klarede sig ganske godt. Han var trommeslager og korvokalist i gruppen. I 1966 udgav bandet en sang kaldet "The Sun" / "When I Needed You", som de fik på jukeboxens playliste. Bandet gik dog snart i opløsning.

Efter Chain Reactions sammenbrud begyndte Tyler at rejse til forskellige stater for at se bands, der var på vej frem. I 1969 var han i New Hampshire og så et nyt band kaldet Jam Band. Tyler blev totalt blæst bagover af bandets rå talent og evne til at levere et fedt show.

Efter koncerten præsenterede Tyler sig for bassist Tom Hamilton og guitarist Joe Perry. Trioen blev gode venner, og i 1970 besluttede Hamilton og Perry at forlade Jam Band, flytte til Boston og starte et band sammen med Tyler.

I starten bestod bandet kun af en bassist, en guitarist og en forsanger. Gruppen rekrutterede dog snart trommeslager Joey Kramer og andenguitarist Ray Tabano, som i 1971 blev erstattet af Brad Whitford. Dernæst skulle de finde et bandnavn.

Forslag som “The Hookers” og “Spike Jones” blev kastet i luften, men til sidst blev de enige om Aerosmith. Det officielle bandnavn blev skabt af Kramer, efter at han blev inspireret af coveret til Harry Nilssons Aerial Ballet.

Efter dannelsen begyndte Aerosmith at spille på lokale spillesteder omkring Boston. Så snart de trådte ind på musikscenen, begyndte de at samle en fanskare. Selvom den var lille, blev de opdaget af managementteamet David Krebs og Steve Leber, som gik med til at repræsentere dem. I 1972 havde Aerosmith fået opmærksomhed fra cheferne hos Columbia Records, som skrev kontrakt med dem med det samme.

Aerosmiths første album, “Dream On,” udkom i 1973. Det skabte en vis opmærksomhed, men det sendte ikke gruppen ud i stjernestatus. Både deres unikke sound og deres forhold til Columbia Records hjalp dem med at opbygge deres egen fanskare.

Kritikere sammenlignede ofte Tylers vokal med den berømte musiker Mick Jaggers. Selvom det var et kompliment, stod bandet stadig i skyggen af andre allerede etablerede rockgrupper. Udgivelsen af bandets tredje album midt i 1970'erne gjorde dog Aerosmith berømte i egen ret.

Tylers stjernestatus

Mindre end fem år efter Aerosmiths debut udsolgte bandet store spillesteder over hele landet. De stod øverst på plakaten til deres egne shows, spillede på rockfestivaler og nød alt, hvad der fulgte med berømmelsen. Bandmedlemmerne, især Tyler, blev sexsymboler og et synonym for ungdommens oprør.

De levede det stereotypiske rockstjerneliv: sex, stoffer og rock'n'roll. Aerosmith havde masser af groupies, og Tyler fik endda forældrene til en 16-årig groupie til at underskrive, at det juridiske værgemål gik til ham, så hun kunne tage med på tour med bandet.

I 1975 havde bandet flere hitsingles, der toppede hitlisterne. I 1977 udgav bandet albummet “Draw the Line,” som fik en plads på listen "100 Greatest Heavy Metal Albums of All Time.” Bandet begyndte at turnere internationalt og havde især succes i Japan og lande rundt om i Europa. På det tidspunkt havde de skabt deres helt egen, unikke sound. Når man hørte en Aerosmith-sang, vidste man med det samme, at det var dem.

Ikke alene var Tylers stemme helt unik, bandet skrev også tekster, der var kvikke, frække og fulde af karisma. Deres instrumentalspil skilte sig også ud, fordi det var en fusion af forskellige rockundergenrer. I stedet for at dreje over i punkrock eller holde sig til klassisk rock havde bandet en rå metalsound.

Der er ingen tvivl om, at medlemmerne af Aerosmith havde vild succes i starten af deres karrierer. Bag kulisserne levede medlemmerne dog et langtfra hemmeligt liv med konstant stofmisbrug. John Perry og Steven Tyler fik øgenavnet “The Toxic Twins” på grund af duoens overdrevne stofbrug. Parret syntes at nære hinanden, og på trods af deres professionelle succes trak de hinanden ned.

Vejen til bunden

I slutningen af 1970'erne begyndte Aerosmith at gå i opløsning. Joe Perry forlod bandet, splittede “The Toxic Twins” og gik solo. Det kom som en overraskelse for mange, da Perry og Tyler tilsyneladende var uadskillelige, men der var voksende fjendtlighed blandt bandmedlemmerne. Deres stofbrug hældte kun mere benzin på bålet.

Mellem 1980 og i dag er Aerosmith gået i opløsning og samlet igen flere gange, end de fleste kan tælle. I dag har bandkammeraterne dog et civiliseret, om ikke venskabeligt, forhold. Den vigtigste årsag er, at de fleste af medlemmerne er ædru. Vejen til at komme sig var dog ikke nem.

I Aerosmiths storhedstid brugte Perry et væld af stoffer hver eneste dag. I sine memoirer Does the Noise in My Head Bother You?, som udkom for bare et par år siden, skrev Perry en detaljeret liste. Stofferne han brugte, omfattede marihuana, kokain, OxyContin, heroin, metamfetamin, metadon og LSD. I 1980'erne sagde Tyler, at han ikke kunne blive high nok. I dag

anslår Tyler, at han nemt har brugt 6 millioner dollars på stoffer i løbet af sit liv. I sine memoirer beskrev Tyler også, hvor obsessiv og tvangspræget hans stofbrug – især kokain – efterhånden blev:

“Og kokain! Lægerne sagde, at det ikke var vanedannende . . . det var tilvænnende. De vidste ikke dengang, at stoffet med tiden ville tage en skarp drejning efter en vis dag. Coke, der engang var festens midtpunkt, blev til frygt og lede, kilden til lumsk og hemmelighedsfuld adfærd og alle løgnes moder. ‘Hvad, mig? Nej, jeg har ikke noget!’ ‘Beklager, det er sluppet op, surt, mand!’ ‘Nope. Hey, jeg skal lige på toilettet.’ Og det er der, rock ‘n’ roll-toilettet kom fra. Det var da, folk begyndte at have sagerne i to lommer – du havde din høflighedspakke, du kunne dele, og den i sokken. Og sådan trådte synd og tvivl ind i vores lykkelige verden. –Steven Tyler, Does the Noise in My Head Bother You?

I et nyligt interview mindedes han, hvordan det var før Aerosmith-shows. Ofte var han næsten i koma af den rene mængde stoffer, han havde taget i løbet af dagen. Management var syge af bekymring, fordi han skulle på scenen foran titusindvis af mennesker og spille med bandet. Hver eneste gang fik Tyler dog energien op, når han gik på scenen.

Han tilskriver fænomenet den energi, publikum sendte ud. Der var dog én gang i særdeleshed, hvor Tyler faldt ned fra scenen midt i koncerten – på grund af sin berusede tilstand – og brækkede nogle knogler. På et tidspunkt, siger Tyler:

“Jeg fandt visse stoffer, jeg elskede, og stoppede ikke, før jeg havde såret mine børn, såret mit liv, såret min familie og såret mit band. Der var et punkt, hvor jeg ikke havde et band, og jeg var ligeglad.”

Når Tyler brugte stoffer, var han ustabil og uforudsigelig. Nogle gange var han overvældet af kreativitet, andre gange var han højt oppe på stoffer og hyldest fra et publikum, og andre gange var han bare decideret vred.

Til sidst gav Tylers bandkammerater ham et ultimatum: tag i rehab, eller forlad bandet. Det var nok til at give Tyler en første øjenåbner. Det var ikke det, der fik Tyler til at blive og forblive ædru, men det introducerede ham til en anden måde at leve på.

Tyler gjorde flere forsøg på at blive ædru mellem 1980 og 2010. Han indlagde sig selv på en håndfuld rehabs, gik til 12-trinsmøder og havde en støttende gruppe af venner og familie ved sin side. Tilbagefald var desværre almindeligt for ham i den periode. Der var forskellige triggere, der førte til et tilbagefald for Tyler, fra et brud med en kæreste til at blive hooked på receptpligtig smertestillende medicin efter en operation.

Før et tilbagefald i 2006 havde han haft 12 års ædruelighed. Tyler er dog fast i, at det, der betyder noget, ikke er, hvor mange gange han har været i rehab, eller hvor mange gange han er faldet tilbage. Det hele handler om kvaliteten af den ædruelighed, han har i dag.

At leve ædru

Det tog Steven Tyler fire forsøg på ædruelighed at samle de ni års ædruelighed, han har i dag. Selvom han ikke fortryder sit stofbrug – afhængige forsøger ikke at fortryde fortiden – har han ingen intentioner om at opgive ædrueligheden denne gang. Hvis Tyler skulle drikke eller tage stoffer igen, ville han risikere alt, hvad han har vundet.

Med hans egne ord:

“Jeg har et band, der stadig er sammen, fyrene er stadig i live, alle er raske,” sagde Tyler. “Vi spiller bedre, end vi gjorde for 50 år siden. Altså, der var en vis råhed, da vi spillede klubber, og vi alle var f* cked. Klart, det forstår jeg. Men bandet er stadig sammen og stadig eftertragtet. Folk vil stadig have os for over en million dollars en nat. Og det er det, der er på spil, hvis jeg tager stoffer igen. Og mine børn. Mine katte. Mine hunde. Mit smukke f** king hus på Maui. Min kæreste. Alt er på spil.”

I dag er 71-årige Tyler glad, sund og stadig forelsket i rock n’roll. Faktisk har Aerosmith i øjeblikket et residensshow på MGM Resorts i Las Vegas. Det ikoniske rockband står øverst på plakaten i det berømte kasino indtil udgangen af 2019. Selvom Tyler i dag lever et ædru, rusmiddelfrit liv, tænkte han på et tidspunkt, at det ikke ville være muligt.

Kreativitet og afhængighed

I årevis har der været debat om forbindelsen mellem kreativitet og afhængighed. Faktisk var det Tylers største bekymring, før han blev ædru:

“Når du er high og skaber noget ud af den blå luft, og hele verden synger din fucking sang, som du skrev, mens du var stoned, er det svært at tro, at det at blive high ikke var grunden til, at det hele skete.”

Det er umuligt at benægte, at det store flertal af skuespillere, musikere, optrædende og forfattere har oplevet stofmisbrug. Steven Tyler er langtfra den første kreative, der falder offer for afhængighed. Der er mange teorier om, hvorfor det forholder sig sådan.

Nogle mener, at kendisser simpelthen er mere udsatte for afhængighed, fordi de både har nem adgang og penge nok til at have råd til dyre stoffer. Andre mener, at mange kreative har en form for psykisk lidelse, såsom depression, angst eller bipolar lidelse.

Studier har vist en positiv sammenhæng mellem dem, der lider af psykisk sygdom, og sandsynligheden for at misbruge stoffer. Nogle mener dog, at der er en iboende forbindelse mellem kreativitet og afhængighed.

Der er blevet gennemført nogle få videnskabelige studier om emnet, men de har primært fokuseret på, om stoffer øger kreativiteten, snarere end på om kreative mennesker oftere bliver afhængige. Mange kunstneriske typer bruger det som en undskyldning for at tage stoffer, mens andre virkelig tror på det. Tyler troede i starten, at ædruelighed ville true hans kreativitet. Men efter at have været ædru i en del år indså han, at det ikke var tilfældet:

“Al den magi, du troede virkede, mens du var high, kommer frem, når du bliver ædru. Du indser, at den altid var der, og din frygt forsvinder.”