Bivirkninger af metamfetamin

Virkninger af metamfetamin på kort sigt

Metamfetamin frigiver betydelige mængder dopamin, som vides at give nydelse og eufori. Derfor findes der en subkultur, der bruger metamfetamin som afrodisiakum på grund af stoffets virkning på hjernens nydelsescenter. Derudover omfatter nogle af virkningerne på kort sigt:

• Eufori eller rus

• Hyperfokus

• Vågenhed og nedsat træthed

• Nedsat appetit

• Øget respiration

• Hurtig eller uregelmæssig hjerterytme

• Hypertermi

Virkninger af metamfetamin på lang sigt

Virkningerne af metamfetamin på lang sigt er mangeartede og dybt skadelige for hjernen og kroppen. Ikke mindst blandt disse negative virkninger på lang sigt er afhængighed, som er en kronisk afhængighedstilstand, og fordi man opbygger en tolerance, skal der mere og mere af stoffet til for at opnå den samme rus. Det medfører, at kroppen bliver afhængig af stoffet, så det bliver sværere og sværere at undvære det. Virkninger af metamfetamin på lang sigt omfatter:

• Afhængighed

• Tab af motoriske færdigheder

• Nedsat verbal indlæring

• Alvorlige forandringer i hjernen

• Hukommelsestab

• Humørsvingninger (aggression eller voldelig adfærd)

• Følelsesmæssige udbrud

• Tandråd

• Meth-mund

• Ekstremt vægttab

• Øget risiko for Alzheimers sygdom eller slagtilfælde

• Psykose

• Vrangforestillinger

• Hallucinationer

• Paranoia

Mange genkender personer, der bruger metamfetamin, på hudsår i ansigtet og på kroppen. Det skyldes ofte vrangforestillingen om, at der kravler insekter under huden.

Derudover påvirkes også ikke-neurale hjerneceller som mikroglia af brug af metamfetamin. Mikrogliaceller hjælper med at fjerne beskadigede neuroner, fagocytere cellerester og holde smitstoffer væk. Hvis mikrogliaen imidlertid er for aktiv, kan den ved en fejl også fortære sunde neuroner. Mange studier har vist, at personer, der tidligere har misbrugt metamfetamin, har dobbelt så mange mikrogliaceller som dem, der aldrig har brugt metamfetamin.

Når det er sagt, er ikke al den skade, der er sket, permanent, og noget er endda reversibelt. Studier viser, at personer, der har været fri for metamfetamin i 2 år, udviser en mikrogliacelleaktivitet, der ligner den hos personer, der aldrig har taget metamfetamin. Derudover viser de øget kognitiv funktion samt øgede motoriske og verbale færdigheder.

Kilder

• WebMD

• US National Library of Medicine National Institutes of Health