Bivirkninger af kokain

For at forstå kokain bør vi forstå dopamin.

Hvad er dopamin?

Dopamin er et kemisk stof, der overføres fra én nervecelle til en anden (neuroner). Det vides at give nydelse, men nydelse er ikke begrænset til at have det godt – der er en række »belønninger«, der fremkalder nydelse, for eksempel læring.

Dopamins betydning for afhængighed

At forstå, hvordan dopamin virker, er utrolig vigtigt for at forstå, hvordan en afhængighed opstår. Dopamin er ansvarlig for to centrale ting i hjernen, som i sidste ende skaber en adfærd.

1. Skaber motivation

2. Skaber et belønningssystem

Angående det første punkt sætter dopamin en tærskel for, at du sætter en handling i gang (dvs. motivation). Jo mere dopamin en handling giver, desto mindre motivation kræves der for, at du gør den. Hvis en aktivitet derfor giver forhøjede niveauer af dopamin (for eksempel træning), oplever du en større villighed til at udføre den pågældende handling. Desuden gælder det, at jo mere dopamin der frigives, desto mere motorisk funktion har du, og desto mere impulsiv er du. Impulsiviteten er en følge af motivationen. Hjernen ved, at dopaminudbyttet er højt, og derfor kræves der ikke intens »tænkning« for at udføre handlingen.

Den anden del er en følge af den første. Fordi du bliver motiveret til at sætte handlingen i gang, får dopamin også en form for betingning til at finde sted; med andre ord lærer hjernen kroppen, hvad den skal forvente, og skaber et belønningssystem.

Det, disse to elementer gør, er at skabe en appetit: motivation til at skaffe en belønning. Hvis det ikke er helt indlysende, er det trangen eller lysten til at opnå den samme virkning; en vane; en afhængighed. Set i et positivt lys er det derfor, motion bliver sjovere, jo mere du gør det. Omvendt er det derfor, et stof som kokain kan skabe en invaliderende tilstand, der er svær at stoppe.

Sådan virker kokain

Normalt sendes dopamin fra ét neuron (én nervecelle) til et andet. Under denne overførsel udløser dopaminen den behagelige fornemmelse, men den varer ikke længe, fordi hjernen genbruger dopaminen i stedet for at lade den blive hængende. Det sker, så den kan bruges senere. For dig betyder det imidlertid, at når du ser en reklame for et lækkert måltid, mærker du i første omgang trangen til at spise det… men den varer ikke ved, og du kan komme videre.

Når du derimod bruger kokain, sker »genbruget« ikke. I stedet bliver dopaminen hængende mellem de to neuroner. Dertil kommer, at der sendes mere dopamin igennem (som det normalt ville ske). Det resulterer i en ophobning af dopamin. I det samme eksempel aftager trangen til måltidet på skærmen ikke, men stiger. Lysten til at gå ud og skaffe det bliver stærkere.

Virkninger af kokain på kort sigt

Virkningerne på kort sigt omfatter:

• Ekstrem følsomhed over for berøring, lyd og syn

• Eufori eller intens lykke

• Paranoia

• Humørsvingninger

• Øget irritabilitet

• Hovedpine

• Krampeanfald

Nogle bivirkninger er mere sandsynlige end andre, afhængigt af hvordan du indtager kokain. For eksempel er hiv og hepatitis almindelige bivirkninger, hvis det primært injiceres, mens tarmforrådnelse er mest almindelig, når du synker kokain.

Virkninger af kokain på lang sigt

Ligesom virkningerne på kort sigt er virkningerne på lang sigt forskellige, afhængigt af hvilken form for kokain der indtages. Mange af symptomerne er reversible, men nogle er det ikke, og derfor er det vigtigt at søge hjælp, hvis du erkender, at der er et problem. Nogle virkninger på lang sigt omfatter:

• Hjerteanfald

• Hjertesygdom

• Slagtilfælde

• Kardiovaskulær skade

• Skade på næsen (hvis det sniftes)

• Skade på munden (hvis det ryges/indtages)

• Kronisk hoste (hvis det ryges)

• Eosinofil pneumonitis (crack-lunge)

• Højere risiko for infektion

• Skade på mave-tarmkanalen

• Nekrotisk tarm

• Iskæmisk colitis

• Sår

• Leverskade

• Nyreskade

• Rabdomyolyse

• Hjerneskade

• Krampeanfald

• Cerebral atrofi

• Cerebral vaskulitis

• Hyperpyreksi

• Mini-slagtilfælde

• Udvikling af humørforstyrrelser

• Dysfunktion af motoriske færdigheder

• Øget risiko for demens

Kardiovaskulær skade er en af de vigtigste virkninger på lang sigt, som er utrolig invaliderende og rammer kokainbrugere uanset hvordan kokain indtages. En følge af kokain er, at det forårsager vasokonstriktion, samtidig med at blodtrykket stiger. Det betyder, at blodet pumpes hurtigere, men gennem smallere kanaler. Resultatet er, at der kan dannes blodpropper, som kan føres videre til hjerte, lunger eller hjerne og medføre lungeemboli, slagtilfælde eller død. Det kan også give hjertearytmi, takykardi, myokardieinfarkt og død.

Ressourcer

• National Institute on Drug Abuse

• WebMD